Marvel-helten er Donald Trumps modsætning, mener “Captain America”-medskabers søn.

Neal Kirby er søn af Jack Kirby, der sammen med Joe Simon skabte Captain America-karakteren i 1941.

Under angrebet på den amerikanske kongres den 6. januar bemærkede Kirby, at flere af Trump-støtterne bar “Captain America”-symboler.

Læs også: Donald Trump reagerer på “Borat 2” – og Sacha Baron Cohen svarer igen

Det fik tegneserieskabernes søn til at forfatte en længere fordømmelse af, som journalisten Jake Tapper har delt på Twitter:

Min far, Jack Kirby, og Joe Simon – skaberne af Captain America og veteraner fra 2. Verdenskrig – ville foragte disse billeder. Disse billeder er en hån mod deres minde. Hvis Donald Trump havde Captain Americas kvaliteter og karakter, så ville Det Hvide Hus være et strålende symbol på sandhed og integritet, ikke en giftig kloak fyldt med løgne og hykleri. Adskillige af vores præsidenter har haft de samme værdier som Captain America. Donald Trump er ikke en af dem,” skriver Neal Kirby blandt andet.

Læs hele udtalelsen herunder.

 



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Gridlock 3 år siden

Ville han ha fået taletid i medierne hvis han havde sagt det modsatte?
Gravatar

#2 Ronnie Barnhardt 3 år siden

Hele ideen om en captain america smagte nok også noget bedre dengang end i det nuværende politiske klima, hvor det sidste vi har brug for, er en helt svøbt i stars and stripes. Dermed ikke sagt, at jeg ikke forstår frustrationen over at se ham brugt som symbol for klodens største samling af idioter.

Skriv ny kommentar: