cyborg ray fisher justice league / filmz.dk

Cyborg-skuespiller fortsætter konflikten med DC-ledelsen – villig til løgnedetektor


Cyborg-skuespiller Ray Fisher nægter at lade konflikten med DC-ledelsen hvile – selv hvis det koster ham rollen som Cyborg. 

Ray Fisher er igen gået på Twitter for at oplyse sine fans om status i konflikten mellem ham selv og DC-ledelsen.

Konflikten udsprang af Joss Whedons “Justice League”-reshoots. Her følte Fisher, at Whedon opførte sig grænseoverskridende og racistisk, og at den daværende DC-ledelse dækkede over instruktøren.

Fishers anklager fik sat gang i en intern undersøgelse af arbejdsforholdene på Whedons “Justice League”-set. Ifølge Fisher er denne undersøgelse dog forsøgt forpurret af den nuværende DC-chef, Walter Hamada. Hamada forsøger, ifølge Fisher, at beskytte sin ven, den tidligere DC-leder Geoff Johns.

I sit nyeste tweet fortæller Fisher, at han nu officielt er blevet fjernet fra den kommende “The Flash”. Han fortæller også, at den tiltænkte rolle var langt mere end blot en cameo.

“Jeg fastholder, at Walter Hamada er uegnet til en lederrolle – jeg er villig, når som helst, til at tage en løgnedetektortest for at underbygge mine beskyldninger mod ham. Jeg ved ikke, hvor mange tilfælde af misbrug på arbejdspladsen, som Walter har forsøgt at dække over i fortiden, men forhåbentlig vil ‘Justice League’-undersøgelsen blive den sidste,” skriver Fisher og fortsætter:

“Og hvis afslutningen på min tid som Cyborg er prisen, jeg må betale for at gøre opmærksom på Walter Hamadas handlinger og holde ham ansvarlig for dem – så betaler jeg den gerne.”

Læs hele det lange anklagetweet herunder.

 



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 Johnny42 1 uge siden

Sådan. Go all the way.
Gravatar

#2 Geekalot 1 uge siden

Han forstår også at smadre sin karriere fuldstændig, det fjols.
Gravatar

#3 Dalgaard 1 uge siden

Ja den karriere stoppede inden den kom igang. Heldigvis !
Gravatar

#4 mickey_nygaard 1 uge siden

Geekalot (2) skrev:
Han forstår også at smadre sin karriere fuldstændig, det fjols.


Eller også er er han blevet dårligt behandlet og vil sikre sig, det ikke sker for andre...lidt ala folk der kæmper for MeToo og Black Lives Matter...men de sku' også bare lukke røven og tie stille....eller noget
Gravatar

#5 gladiator 1 uge siden

Spændende om sandheden kommer 100% frem en dag... I disse tider er det utroligt, at en person kan sidde på en post, med SÅ meget, og ekstrem vedvarende kritik, som Ray Fischer giver ham Walter her...
Det må virkelig være forfærdeligt, så konstant som Ray Fischer angriber.. Det virker næsten små patetisk, fordi der intet andet kommer fra nogen andre, men helt ok, hvis det har været katastrofale forhold.

Spændende!
Gravatar

#6 Geekalot 1 uge siden

#4 Sjovt som ingen har anklaget Joss Weadon før, han har efter hånden lavet en pæn del.
Så at han først skulle være blevet racist efter han overtog jobbet fra Snyder, tror jeg simpelthen ikke på. Da slet ikke da der ingen Joss Weadon har arbejdet sammen med før har brokket sig over ham.
Så Ray Ficher håber jeg der snart går over til Ray Who?
Gravatar

#7 kblood 1 uge siden

Han er da vidst ikke for klog ham Ray Fisher hvis han tror det ville hjælpe at tage en "løgndetektor test". Er den myte ikke efterhånden blevet begravet at de rent faktisk skulle virke?

Der er vel ingen steder hvor de rent faktisk kan bruges i en retssag? De er højest en måde at få folk til at indrømme forbrydelser.

Skriv ny kommentar: