Det her ligner altså lidt af en kultfilm. Nyt tv-spot understreger den gennemførte stil i den kommende actionfilm “Hardcore Henry”, der tilsyneladende udelukkende foregår i first-person.
Se også: Anmeldelsen af “Hitman: Agent 47″
I “Hardcore Henry” ser vi således hele filmen fra Henrys perspektiv, imens han forsøger at komme sig oven på en nærdødsoplevelse, der har kostet ham hukommelsen. Nu vil han forsøge at frelse sin kone fra den brutale Akan, imens Henry forsøge at huske hemmeligheden bag sin egen identitet.
Det er “District 9”-skuespilleren Sharlto Copley sammen med Tim Roth, der er det store trækplaster i den nytænkende konceptfilm, imens de øvrige roller udfyldes af mere eller mindre ukendte navne.
“Hardcore Henry” lander i de danske biografer den 14. april.