HBO Nordic ved endnu ikke, hvornår den annoncerede ‘Reunion Special’ af “Venner” kommer til Danmark.
“Friends”-fans fra hele verden kunne i sidste uge juble over nyheden om, at alle seks venner vender tilbage i et særafsnit.
Det nye afsnit af “Venner” får premiere på den nye streamingtjeneste HBO Max, der i første omgang kun åbner i USA. Så hvad med Danmark og de danske fans af “Friends”?
Det ville være nærliggende, at HBO Nordic ville give premiere på særafsnittet af “Venner”, ligesom det har været tilfældet med HBO-serien “Game of Thrones”, der i Danmark er blevet vist på HBO Nordic.
HBO Nordic siger nu til Filmz, at det endnu ikke er afklaret, om ‘Reunion Special’-afsnittet af “Friends” får premiere på HBO Nordic.
Streamingtjenesten vil hverken bekræfte eller afvise, at det nye afsnit af “Venner” muligvis kan få dansk premiere på HBO Nordic til maj, så håbet er absolut ikke slukket.
Læs også ‘Mediekritik af “Friends”-comeback – forvent ikke et reelt afsnit af “Venner”‘.
‘Reunion Special’ af “Friends” får premiere til maj på HBO Max.
#1 Nagash 4 år siden
De har jo heller ikke rettighederne til de 10 sæsoner af serien.
Det forvirrer dig nok bare, at den nye tjeneste hedder HBO Max, men den bliver ikke HBO only. Det er sgu også et dumt navn til den tjeneste.
Men Friends er ikke en HBO serie.
#2 Morten Vejlgaard Just 4 år siden
WarnerMedia har købt Friends-rettighederne til at sende på HBO Max, der bliver et outlet for alt indhold fra WarnerMedia.
Hvis Friends-afsnittet streames i Danmark i år, er det mest sandsynligt, at det vil ske på det Warner-ejede HBO Nordic.