Da Aaron Eckhart blev castet i rollen som den offentlige anklager Harvey Dent i “The Dark Knight”, blev der spekuleret i, om man overhovedet ville se hans forvandling til Two-Face, eller om dette ville vente til den følgende film. De seneste forlydender tyder dog på, at man henimod slutningen af filmen vil kunne opleve Eckhart tage sig ud som den vansirede skurk.

En kilde fra effektselskabet Framestore CFC kan nemlig afsløre, at de har fået til opgave at stå for det computergenererede effektarbejde på Two-Face i filmen, der følger op på “Batman Begins”. Skurkens udseende vil formentlig hovedsageligt bestå af makeup, og Framestones computereffekter vil sandsynligvis blive brugt til de ekstra nuancer, som regulær sminke og proteser ikke kan klare, som f.eks. tænder, der er synlige gennem et åbent sår eller mundbevægelser. Der foreligger dog endnu ingen klare oplysninger om, hvad CGI-effekterne vil bestå af.

Framestone har desuden stået for det roste effektarbejde på “Children of Men”, og foruden det digitale arbejde på Harvey Dent vil de også skabe virtuelle viderebygninger af kulisser til Hong Kong-scenerne og en CGI-Batman-stand-in.

“The Dark Knight”, der instrueres af Christopher Nolan, indtager biograflærrederne 18. juli, 2008.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 elwood 17 år siden

#10 de brugte også en Batman CGI i Batman Begins.

Scene med flagremusene som batman hopper ned imellem, det ser man på xtra matrialet, så jeg tror nu nok godt de kan finde ud af ikke at overbruge det.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#12 Riqon 17 år siden

#10 - plus Neo i Matrix Reloaded
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#13 filmz-LBA 17 år siden

Jeg er også blandt dem, som glæder sig rigtig meget til denne film. Jeg håber bare ikke at rygtet om at "The Riddler" skulle dukke op i denne film eller den næste er sandt. Synes det er fint, at man følger Jokeren (Min favoritskurk i "Batman-universet") som hovedskurk i denne film, og samtidig følger Harvey Dents karakter, indtil han bliver forvandlet til den næste films hovedskurk: Two-Face. Gider ikke at have for mange skurke involveret, så det bliver noget værre rod. Men alligevel har jeg tiltro til Christopher Nolan. Jeg tror på, at han virkelig ved hvad han gør og hvad han vil!
Gravatar

#14 filmz-Scarface 17 år siden

Er det bare mig eller ligner han Thomas Jane? Bare lidt da?
Oasis' nye album "Dig Out Your Soul" ude i oktober 2008

Skriv ny kommentar: