Da Aaron Eckhart blev castet i rollen som den offentlige anklager Harvey Dent i “The Dark Knight”, blev der spekuleret i, om man overhovedet ville se hans forvandling til Two-Face, eller om dette ville vente til den følgende film. De seneste forlydender tyder dog på, at man henimod slutningen af filmen vil kunne opleve Eckhart tage sig ud som den vansirede skurk.
En kilde fra effektselskabet Framestore CFC kan nemlig afsløre, at de har fået til opgave at stå for det computergenererede effektarbejde på Two-Face i filmen, der følger op på “Batman Begins”. Skurkens udseende vil formentlig hovedsageligt bestå af makeup, og Framestones computereffekter vil sandsynligvis blive brugt til de ekstra nuancer, som regulær sminke og proteser ikke kan klare, som f.eks. tænder, der er synlige gennem et åbent sår eller mundbevægelser. Der foreligger dog endnu ingen klare oplysninger om, hvad CGI-effekterne vil bestå af.
Framestone har desuden stået for det roste effektarbejde på “Children of Men”, og foruden det digitale arbejde på Harvey Dent vil de også skabe virtuelle viderebygninger af kulisser til Hong Kong-scenerne og en CGI-Batman-stand-in.
“The Dark Knight”, der instrueres af Christopher Nolan, indtager biograflærrederne 18. juli, 2008.
#1 kill the bills 17 år siden
#2 Riqon 17 år siden
Det bliver godt at se Two-Face. :)
#3 Bohemian 17 år siden
#4 squee 17 år siden
#5 filmz-Chocobasse 17 år siden
#6 filmz-Is 17 år siden
#7 Lethal Injection 17 år siden
#8 filmz-UDollar A.K.A. Nino 17 år siden
#9 filmz-Kragmose 17 år siden
#10 filmz-BrotherJack 17 år siden