Nogle dristige tyve stjal natten til søndag en hel lastbil fyldt med den femte Harry Potter bog, “Harry Potter og Fønixordenen”, fra en lagerbygning i Newton-le-Willows, Merseyside, i det nordlige England.
Bøgerne blev stjålet af en mand der dukkede op ved lagerbygningen omkring 22.30 tiden, og som udgav sig for at være chauffør. Han kunne derefter uhindret forlade området med de tusinder af bøger, der ifølge britisk politi har en værdi af 10.5 millioner kroner.