20th Century Fox har udsendt en ucensureret trailer til komedien “Nabopatruljen”, der har Ben Stiller og Vince Vaugn i to af de bærende roller.
“Nabopatruljen” omhandler fire fædre fra en stille forstadsby, der former deres eget falske naboværn for at få noget fred fra konerne, hvorefter de ved et tilfælde opdager begyndelsen af en invasion fra rummet.
Foruden Stiller og Vaughn medvirker også Jonah Hill, Will Forte, Jorma Taccone fra komedietruppen The Lonely Island og den britiske komiker Richard Ayoade, der nok bedst er kendt for rollen som Moss i “The IT Crowd”.
Filmen er instrueret af Akiva Schaffer (også fra The Lonely Island) ud fra et manuskript af Seth Rogen og Evan Goldberg og får dansk premiere 23. august.
#1 Patriarch 12 år siden
#2 Kruse 12 år siden
#3 Nicki52 12 år siden