På torsdag er det bl.a. muligt at se den meget ventede og hypede film fra Christopher Nolans kyndige hånd, “Inception”, når denne uges nye, kommende film får premiere.

Klik på de enkelte filmtitler for at se billeder, trailere, nyheder og meget mere om de enkelte film:

Life During Wartime: En ligeledes imødeset film er Todd Solondz’ efterfølger til den meget roste indie-film “Happiness” fra 1998. Figurerne er de samme, men skuespillerne er nye i historien, der fortsætter ti år efter de skelsættende begivenheder, som for altid ændrede livet for familien Jordan.

Marmaduke: ”Vejrudsigten: Solskin med mulighed for lidt savl.” Denne familiefilm følger Marmaduke – en almindelig, næsten 100 kilo tung ung teenage-Gran Danois, der stikker ud, hvor end den befinder sig. Filmen vises med dansk tale.

Ugens biografpremiere: “Inception: Christopher Nolans første film siden mega-succesen “The Dark Knight” har Leonardo DiCaprio i hovedrollen som Cobb – en dygtige tyv, som er den absolut bedste i den farlige kunst at stjæle værdifulde hemmeligheder fra dybt inde i underbevidstheden, hvor sindet er mest sårbart.

“Inception” røg i sidste uge direkte ind som nummer 1 på den amerikanske box-office-liste med imponerende 60 mio. dollars. En trailer til filmen kan ses i videoen herunder.

http://dk.clip-1.filmtrailer.com/2871_6702_a_4.flv?log_var=22|4501100032-1|-


Vis kommentarer (10)
Gravatar

#1 Moog 14 år siden

Hvornår ser vi anmeldelsen?

Skal jo lige vide om den er så god at Starcraft 2 skal bagved i køen :)
Gravatar

#2 JHP 14 år siden

Du kan tjekke de udenlandske anmeldelser : http://www.rottentomatoes.com/m/inception/ ;)
Gravatar

#3 Ericmase 14 år siden

Helt klart "Inception"!!!! INGEN TVIVL!! :D
The Movie Nerd is here...
Gravatar

#4 filmz-T-bird 14 år siden

Endelig en trailer, der ikke viser hele filmen på 3 minutter.
Skal se Inception.
Gravatar

#5 Graversen 14 år siden

#4, Man kan kun vise 3 min. af en hel film på 3 min... Specielt med en intelligent sci-fi som denne ;)
Who else's opinion would it be?
Gravatar

#6 christian034 14 år siden

Jeg var til forpremiere her i aftes til Inception, og som kritisk person af hans Batman film må jeg dog anerkender, at Christopher Nolan virkelig har gjort det fantastisk. Udover det viser Leonardo Dicaprio at han endnu en gang ikke er ligesom de andre typiske Hollywood skuespillere, som kan spille på deres karisme (Tom Cruise i f. eks. 'Knight and Day'), han spiller derimod på sit talent. Resten af crewen gør også et fantastisk arbejde med Joseph Gordon-Levitt og Ellen Page i birolle! For at sige det rent ud er det her en helt fantastisk film, som virkelig får dig til at tænke over livet!

P.S. filmen er ikke så svær at forstå, som man har fra nogle, man skal bare holde tungen lige i munden:D
Gravatar

#7 Riqon 14 år siden

Jeg så filmen i går aftes (den kom åbenbart lidt før heroppe i Norge), og den var helt i top. Actionsekvenserne sagde mig ikke ret meget, men plottet var virkelig godt og originalt skruet sammen. Filmen er efter min mening ikke specielt rodet og forvirrende, da man undervejs bliver givet alt, man skal bruge, i meget eksplicit dialog og dygtig editing, som ikke desto mindre lægger op til lidt flere tolkninger af i hvert fald nogle af handlingsforløbene (men vil naturligvis ikke spolere noget). Jeg tror, der er noget interessant for alle i denne film - og for mange er den muligvis et endnu bedre samtaleemne end The Dark Knight.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#8 Peder Hansen 14 år siden

Så den her til aften. Bedste film jeg nogensinde har set. 6/6
Gravatar

#9 Jonas Agersø 14 år siden

Inception er et mesterværk, vil opfordre alle til at tage ind og se den!
- nolanfans.com
Gravatar

#10 JHP 14 år siden

Så den for et par dage siden og dammm den er nice !, slet ikke svær at forstå, man skal bare følge ordenlig med.
Synes personligt den er bedre end Dark Knight.

Skriv ny kommentar: