Denne uges nye, kommende film i biografen byder på en tilbagevenden af Gordon Gekko, Adam Sandler som drengerøv og en Cannes-vinder.
Klik på de enkelte filmtitler for at se billeder, trailere, nyheder og meget mere om de enkelte film:
”Fish Tank”: Vinder af Juryens pris i Cannes. I filmen møder vi den unge Mia, der temmelig konstant er på kant med verden. Hun bliver smidt ud af skolen, og hendes venner lukker hende ude, men en sommerdag kommer hendes mor hjem med en mystisk fremmed, der ser ud til at kunne ændre alt…
“Drengerøve”: Dennis Dugan, der tidligere har stået bag Adam Sandler-film som “Big Daddy” og “Jeg erklærer jer nu for Chuck og Larry”, instruerer atter Sandler i denne nye komedie om fem gamle venner, der sammen med deres koner og møgunger mødes ved en idyllisk sø – og hurtigt falder ind i barndommens roller.
Ugens biografpremiere: “Wall Street: Money Never Sleeps”: Oliver Stones tilbagevenden til finansverden og den udspekulerede yuppie Gordon Gekko satte sig i den forgangne weekend øverst på den amerikanske boxoffice-listen. I filmen er Gekko kommet ud af fængslet og finder sig selv isoleret fra den verden, han engang selv dominerede. Han forsøger at genoptage forholdet til sin datter og må derfor alliere sig med hendes forlovede, spillet af Shia LaBeouf.
Et Filmz Exclusive-klip fra “Wall Street: Money Never Sleeps” kan ses i videoen nedenfor.
Klik ind på Filmz på torsdag, hvor Filmz TV ser på Oliver Stones karriere.
#1 LukeStarkiller 14 år siden
#2 LukeStarkiller 14 år siden
#3 hooked 14 år siden
#4 filmz-Sichlau 14 år siden