Det forlyder nu at flere biografer i New York har valgt at fjerne traileren for “United 93” fra forfilmene i biografen.

Efter adskillige klager fra kunder, der mente traileren var for voldsom, valgte biografejeren Kevin Adjodha at fjerne traileren: ”Jeg tror ikke folk er klar til dette. En kvinde græd. Hun sagde vi ikke skulle have afspillet den trailer. At det var forkert.”

Adam Fogelson fra Universal fortæller at traileren kun vises før R-ratede og PG-13 film, hvorfor det kun er for voksne: ”Filmen er ikke renset eller blødgjort, det er et ærligt og ægte indblik i begivenhederne på Flight 93… Vi føler som firma at det er en ansvarlig og fair måde at vise hvad der er på vej.”

Traileren viser passagerer der boarder flyet en solbeskinnet morgen, og bygger op til en voldsom scene, der viser ægte video af et fly der er på vej til at ramme World Trade Center. Derefter vender perspektivet tilbage indeni Flight 93 mens terroristerne er i gang med deres kapring, og en passager ringer til sin familie for at advare dem om den kommende katastrofe.

I de forskellige biografer, hvor traileren nu er fjernet, bliver man i stedet vist et “Making of United 93” program.

“United 93” er instrueret af Paul Greengrass, og får amerikansk premiere 28. april. Den omtalte trailer kan iøvrigt ses hos themoviebox.net.



Vis kommentarer (34)
Gravatar

#31 loki 18 år siden

Men nu kommer Hillary jo i 2008 og så bliver alt bedre... hehe. Denne verden er på kollisionskurs med naturen, og amerikanerne (og deres allierede arhm) skal nok sørge for at vi når der sooner rather than later.
www.peakoil.dk
Gravatar

#32 filmz-Bruce 18 år siden

Jeg håber personligt på Hillary, ja :)

Vi har været på kollisionskurs længe og det gælder hele den industrialiserede verden, med USA og hele østblokken i særklasse. Polen og det gamle Sovjetunionen er jo et stort åben sår af et beskidt lokum. Og nu er Kina nået til industrialiseringen og er ved at svine samtlige deres floder til med gift. Jo...det går godt!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#33 filmz-sparrowed 18 år siden

Så lige at David Rasche medvirker i filmen:
Trust me - I know what I'm doing!

Skal nok blive en interessant film.
Sometimes when you want to win the war, you have to burn the village
Gravatar

#34 MikkelHJ 18 år siden

#33 Ah, endnu en Sledge Hammer!-fan. Det var en genial serie. Tja, så burde man måske give den en chance.

Mens jeg alligevel var på IMDB, faldt jeg over en ny film, The Sentinel, hvori David Rasche spiller USA's Præsident. Det lyder temmelig lovende.
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.

Skriv ny kommentar: