De danske biografer viser opdateret udgave af “Cats” – der er tale om forbedrede visuelle effekter, siger Universal Pictures i Danmark.

Da “Cats” fik amerikanske premiere den 20. december i USA, var det med en udgave, der ikke var helt færdig.

Derfor sendte Universal Pictures besked til de amerikanske biografer om, at de ville modtage en opdateret udgave af “Cats” fra søndag den 22. december – læs om det her.

Nu bekræfter Universal Pictures i Danmark, at der rigtig nok er blevet sendt en opdateret udgave af “Cats” til biograferne. Og det er også den, man viser i Danmark:

”Den udgave, som vi viser i Danmark, er den udgave, som de amerikanske biografer nu viser,” siger UIP-direktør Michael Berg til Filmz.

Berg fortæller videre, at man i Danmark valgte at udskyde premieren fra den 18. december til den 25. december, fordi man vidste, at “Cats” ville blive ændret til det sidste.

Det er dog hverken klip eller lyd, som er ændret, men derimod de kritiserede effekter, som får mennesker til at ligne katte:

”Der er ikke ændret i klipningen, lydsiden, men noget CGI er blevet korrigeret.”

“Cats” har kostet omkring 100 millioner dollars at producere. Aktuelt har musical-filmen globalt indspillet for 17,3 millioner dollars.

Læs også ‘Efter latterliggørelse af trailer: Rotten Tomatoes afslører score til “Cats”‘.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 Johnny42 4 år siden

Så det har kun været den opdaterede udgave man har kunnet se i de danske biografer?

Jeg ville ellers gerne have set begge versioner back-to-back så jeg kunne afgøre om det gav en markant anderledes(bedre) oplevelse i biografsalen ;-).

Så må vi håbe begge versioner kommer på 4k blu ray så man rigtig kan se forskellen.

Og hvad med de amerikanske anmeldere. Bliver de nu tvunget til at se filmen endnu engang, så de kan bedømme den ændrede(forbedrede??) version.

Jeg har det lidt ligesom med Justice League. Selvom det berygtede (fjernede??) overskæg løb med hele opmærksomheden, så var det ikke det der var filmens egentlige problem.
Gravatar

#2 ParadokS 4 år siden

Tager du pis på os Johnny??
En af de dårligste film NOGENSINDE. Men du vil gerne se den TO gange?
Gravatar

#3 Johnny42 4 år siden

#1 Hvis det ikke fremgår klart, så er ironi blevet anvendt ;-).

Skriv ny kommentar: