Verdens største biografkæde dropper boykot af Hollywood-giganten Universal Pictures – PVOD tilladt efter kun 17 dage.
Det hele begyndte med “Trolls 2”, der gik uden om biograferne til fordel for en PVOD-premiere, der er streaming til et højere prisniveau end normalt. Det blev en stor økonomisk succes for Universal Pictures.
Derfra meddelte Universal verden, at man ville fortsætte med PVOD-premierefilm – også efter coronakrisen. Det fik verdens største biografkæde – AMC – til at erklære boykot af Universal.
Nu er konflikten løst med en ny, historisk aftale imellem AMC og Universal i USA, men med planer om at forhandle videre om de internationale vilkår.
Således vil AMC igen vise Universal-titler i USA som “No Time to Die”, “Fast 9” og “Jurassic World 3”. Det sikrer den nye aftale.
Og aftalen er historisk. Den barberer de fleste dage væk fra den såkaldte ‘holdback’-periode, der er de dage, som skal gå fra en biografpremiere til VOD-streaming.
For PVOD gælder nu kun 17 dage mod tidligere 90 dage. Altså kan “Fast & Furious 9” og “Minions 2” købes til hjemmebiografen efter kun 17 dage i biografen.
Læs også ‘Danske Biografer om premiereflugt fra 2020: ‘Træls’ – dialog om hjælp‘.
Dermed ændres biografvinduet markant fra eksklusivitet de første tre måneder til nu kun at gælde de tre første weekender. Men det har en pris.
AMC får med aftalen en del overskuddet fra PVOD-salget, ligesom man nu forventer flere investeringer for de øgede indtægter til Universal:
”AMC omfavner entusiastisk denne nye branchemodel, fordi vi deltager i helheden af økonomien i den nye struktur, og fordi premium video on demand skaber potentiale for øget profit til selskaberne, hvilket bør føre til flere biograffilm,” udtaler AMC-chef Adam Aron ifølge Deadline.
#1 redbeat 4 år siden
#2 Star Trek fever 4 år siden
All lives matter.
Facts dont care about feelings
#CancelDisneyPlus, #JusticeforGina
"Jews were beaten in the streets, not by Nazi soldiers, but by their neighbours - even by children. I condemns all that Nazis did and stood for, but because history is edited, most people today don't realize, that to get to the point where Nazi soldiers could easily round up thousands of Jews, the government first made their own neighbours hate them simply because they were Jews. How is that any different from hating someone for their political views - left or right?"
#3 filmz-Den Lyserøde Panda 4 år siden
Men er det ikke netop de film man ikke kan vente 3 måneder med at se, man bør se i biografen?
Jeg synes det virker som et skridt i den forkerte retning for biograferne, men de står i en uheldig situation lige nu, og så er det svært at gøre så meget. Biograferne kommer til at miste magt, og på den lange bane kan det måske ende med at betyde at filmselskaberne opkøber biograferne og viser deres egne film og så bliver det ligesom at tage i Disneyland.
#4 redbeat 4 år siden
Der er helt sikkert film der bør ses i biografen, og glæder mig især til at se om Avatar franchisen stadig er værdig til det store lærrede.. men film som f.eks blodshot og The hunt var jeg fint tilfreds med at se hjemme, og ville føle mig skuffet hvis jeg var gået i biografen for at se dem..
Når det så er sagt, så kan du sagtens få ret i at det er "uheldigt" for biograferne, men jeg håber da personligt at der altid vil være mulighed for begge dele..
#5 Vakri 4 år siden
en lille historie undervisning, studierne ejede biograferne indtil 1948, hvor de blev tvunget til at sælge dem. ved dom.
https://en.wikipedia.org/wiki/United_States_v._Par...
omvendt skulle Trump arbejde på at annullerer dommen
#6 redbeat 4 år siden
se, det vidste jeg så ikke.. Tak for informationen :)
#7 Ann09 2 år siden