Hvis man er fan af katastrofefilm, kan man godt begynde at glæde sig. Der er nemlig ikke kun én, men hele to nye film på vej, der omhandler den samme katastrofale begivenhed: Altødelæggende jordskælv.
J.J. Abrams’ produktionsselskab Bad Robot er blevet hyret af Universal Pictures til at stå bag filmen “Earthquake”, der skrives af den Oscar-vindende manuskriptforfatter Dustin Lance Black (“Milk”).
Filmen skulle angiveligt ikke være et remake af katastrofefilmen af samme navn fra 1974, der havde bl.a. Charlton Heston og Ava Gardner i rollerne.
Udover “Earthquake” er New Line Cinema i gang med projektet “San Andreas: 3D”, der skrives af “Lost”-produceren Carlton Cuse og instrueres af Brad Peyton (“Journey to the Mysterious Island”).
Filmen omhandler “The Big One” – kæmpe-jordskælvet, der strækker sig fra Californien til Nevada og resulterer i ubegribelige ødelæggelser.
“San Andreas: 3D” forventes klar i biograferne i 2014, mens “Earthquake” endnu ikke har fået en udgivelsesdato.
#11 st0rm 12 år siden
#12 Marco 12 år siden
#13 davenport 12 år siden
#14 Mister Marvel 12 år siden
#15 S.S 12 år siden