Der regnes tilsyneladende med, at der stadig er penge at hente i fortsættelser til teen-gysere, og Sony Pictures udsender derfor den kommende anden fortsættelse til “Urban Legend” direkte på dvd-markedet.
Den tredje film, “Urban Legends: Bloody Mary”, handler om tre highschool-piger, der på mystisk vis forsvinder ved skolens afdansningsbal, men som dukker op igen dagen efter uden at kunne huske, hvad der er sket med dem. Snart efter begynder de ansvarlige for den grove drengestreg at blive myrdet på samme måde som i vandrehistorier, og en af pigerne samt hendes bror sætter sig for at løse mysteriet.
Opfølgeren til den oprindelige film fra 1998 er instrueret af Mary Lambert (“Pet Sematary”) efter et manuskript af Michael Dougherty. Ingen af skuespillerne fra de to første film vil være at finde på rollelisten.
Sony udsender filmen på R1-dvd i juli samt en “Urban Legend DVD 3-pack”.
#1 Bardoboy 19 år siden
#2 filmz-trabi 19 år siden
#3 filmz-ljosaa 19 år siden
not
#4 Hal60 19 år siden
#5 achilles 19 år siden
#6 filmz-sparrowed 19 år siden
Valgte faktisk kun at se den i bio, pga Robert Englund's mervirken.