Det forlyder nu, at den kommende “V for Vendetta” vil blive distribueret til alverdens IMAX biografer samtidig med den regulære premiere på filmen.
En aftale mellem IMAX Corp. og Warner Bros. gør at visse af Warner Bros. film får IMAX-behandlingen, og denne gang er det James McTeigues debutfilm, der får æren.
”Vi tror ‘V For Vendetta’ er en fantastisk tilføjelse til IMAX’ 2006 film program, især nær man tænker på Matrix filmenes popularitet og vor egen glæde over at vise filmen,” udtaler bestyrelsesfolk fra IMAX Corp.
”Joel Silver og Wachowski brødrene er cutting-edge filmskabere, og når biografgængere oplever ‘V For Vendetta’ i IMAX’s format, vil de føle det som om de er en del af filmens revolution,” siger Greg Foster, formand og Præsident for IMAX Filmed Entertainment.
“V for Vendetta” får premiere 17. marts, og vil forhåbentlig kunne opleves herhjemme i Tycho Brahe Planetariet, der fornyligt blev opgraderet til verdens største 3D biograf.
#1 evermind 18 år siden
#2 dragelarve 18 år siden