Roger Friedman fra Fox News har udtalt, at han ikke er blevet tilbudt at komme til en presseforestilling i New York af Tom Cruises nyeste film “Valkyrie”, da han tidligere er kommet med negative kommentarer omkring filmen.
I hans seneste klumme har Friedman bragt en udtalelse fra den tidligere Variety-kritiker Emanuel Levy, som kritiserer Cruises optræden i filmen, og derved konkluderer Friedman, at Cruises karriere som en betydningsfuld skuespiller lader til at være overstået.
Dette har åbenbart gjort folkene hos Cruises produktionsselskab United Artists gale, da de kan bekræfte, at Friedman ikke var inviteret til pressescreeningen.
”Screenings er privilegium, ikke en rettighed,” udtaler marketingchef Michael Vollman.
”Hvis han [Friedman] havde indikeret en lyst til at være åbensindet, og havde han ikke udsendt sine intentioner på forhånd, så havde vi handlet anderledes. Men når nogen siger ‘Jeg kommer til at hade denne film,’ får man den opfattelse, at de har et lukket sind.”
Patrick Goldstein fra L.A. Times mener til gengæld, at dette er det forkerte træk at tage. For selvom at man på den måde kan styre, hvilken form for modtagelse filmen får til at begynde med, så gør det samtidig dem, der er blevet udelukket, til martyrer, og det stoppede i hvert fald ikke Friedman i at fortsætte med at udtale sig negativt om filmen.
“Valkyrie” får dansk premiere 30. januar.
#11 filmz-Bruce 15 år siden
For det første skulle der mange valg til, en umådelig propagandamaskine og formentlig en del trusler til, førend nazisterne overhovedet kom til magten. De fik ikke flertallet, men Hitler fik via politisk håndelag magten, ved at udnytte svaghederne i det politiske landskab. Da han endelig fik magten, var det ved at udnytte en situation omkring særlove, som gjorde at han fik uindskrænket magt. Det er meget muligt, at et flertal af tyskerne stod bag Hitler, da krigen begyndte, men man skal ikke underkende at mange patriotisk holdt med deres fædreland og ikke dem som var ved magten.
At 90% at tyskerne skulle bakke op om nazisternes ugerninger tror jeg ikke på, eftersom meget få overhovedet kendte til omfanget af de ugerninger, som blev begået. Men uden tvivl lukkede flertallet af tyskere da øjnene i for bl.a. jødeforfølgelserne. Hvor mange som gjorde det af lyst og hvor mange af frygt for deres egen situation, det kan man kun gisne om. Derudover var der sikkert også en del som lod sig rive med af krigslykken og af patriotisk grunde, fædrelandskærlighed, stod bag Tyskland.
Hvad loven om kommisærer angår, så kan jeg personligt kun bifalde ethvert tiltag til at likvidere de politiske kommissærer i den Røde Arme, når man ved, hvad de stod bag af ugerninger og sørgede for af ofre til NKVD. Noget andet er det med almindelige officerer og soldater, hvor Geneve konventionen selvfølgelig gælder (nogle vil sikkert påpege, at det også gælder alle, men når man kender til Katyn massakren, NKVD under den finske vinterkrig og udskudene i SS og Gestapo, så har jeg ikke noget imod begrebet "løn som forskyldt".