En af de mest populære sitcom-serier er nu endelig på vej til Blu-ray. TV-serien “Venner” har nu fået en officiel udgivelsesdato til Blu-ray.

Se også: ”Frækkere end politiet tillader” bliver til tv-serie med Eddie Murphy.

Serien, som stadig bliver vist på mange TV-kanaler, heriblandt danske TV2 Zulu, har længe været tilgængelig som DVD-udgivelse. I januar 2011 begyndte de første episoder af serien så at blive sendt i HD på New Zealands TV2, hvorefter der lige siden har været en del spekulation om, hvorvidt dette varslede en snarlig Blu-ray-udgivelse, eller om TV-stationen selv havde erhvervet sig de originale 35mm-film for at kunne lave en remastering til deres egen station.

Nu har det så endelig vist sig, at det var Warner Bros. selv, som havde stået for seriens remastering som et led i forberedelserne til en Blu-ray-udgivelse. Dette arbejde er endt ud i en boks, som indeholder alle 236 afsnit. Herudover indeholder boksen en masse ekstra indhold. Foruden alt det, som man har kunne finde på DVD-udgivelserne, vil der også være over 2 timers nyt materiale. Læs omkring indholdet ovre hos TheWB.com.

Hele herligheden vil være tilgængelig i udenlandske forretninger fra 1. november 2012, mens danskerne må vente til 20. november, før de kan få fingrene i boksen. Prisen vil i Danmark ligge på omkring 900 kr.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (31)
Gravatar

#21 skodfugl 12 år siden

Synes egentlig det er fair nok. Specielt de ældre afsnit, er af ringe kvalitet på dvd udgaven.

Kunne dog aldrig selv finde på at opgradere til BR. Ser ikke nogen grund til det, når det blot er simpel comedy sitcom.
Gravatar

#22 Nagash 12 år siden

Ericmase (17) skrev:
Jeg vil have den i julegave!

Dog føles det en smule tarveligt at Friends og Star Trek er udkommet på Blå, men ikke The X Files :-(


Selv Columbo er på blu-ray i Japan. Og ser tilmed skide godt ud.

Men jeg er også helt klar på noget X-files på blå.
Gravatar

#23 xenocrates 12 år siden

#21 Det er nemlig især de ældre afsnit, jeg jeg glæder mig til at gense i en kvalitet, der er til at holde ud. For mig er Friends måske osse lidt mere end blot en simpel SitCom, så jeg tøvede ikke mange sekunder med at forudbestille den :)
Gravatar

#24 Flemming Larsen 12 år siden

http://cdon.dk/film/venner_-_s%c3%a6son_1-10_boks_...

799kr hos cdon. Jeg har bestilt den tilbage den 28/8, hvor de havde 20% rabat, så alt i alt blev det til 668kr. Det er en god pris.
Gravatar

#25 Thomsen 12 år siden

Jeg fik aldrig købt dvd-udgaven. Men kæresten og jeg låner ind imellem hendes søsters sæt og ser det fra ene til anden. Og selvom man kan se de dagligt i fjernsynet, så er det nu engang federe at kunne tage dem i eget tempo. Så jeg skal helt sikkert have BD-udgaven. Men med alle de andre fede udgivelser her i efteråret har jeg ikke travlt. Jeg kan sagtens vente, til den falder lidt mere i pris.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#26 Richard Burton 12 år siden

Jeg har vist set Courtney Cox i en video engang.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#27 BN 12 år siden

Ingeniosus (26) skrev:
Jeg har vist set Courtney Cox i en video engang.


Du danser vist i mørket.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#28 Richard Burton 12 år siden

#27 Det var den ja! All downhill ever since!
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!
Gravatar

#29 BN 12 år siden

Ingeniosus (28) skrev:
All downhill ever since!


Jeg har aldrig regnet hende for noget særligt, men hun fungerer efter min mening ganske som hun skal i 'Friends', hvor sekstetten løfter i flok.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#30 Richard Burton 12 år siden

#29 Jeg er inhabil, da jeg vel kun har småkigget ét afsnit på et tidspunkt.
Jeg glemmer aldrig smagen af Werners ægte!

Skriv ny kommentar: