Amerikanske AMC frasælger ni baltiske biografer for 77 millioner dollars.
Verdens største biografkæde har været i store problemer på grund af coronakrisen, der har truet den amerikanske biografgigant med konkurs.
Nu har AMC sikret sig ny kapital ved et frasalg af ni biografer i Baltikum til en værdi af tæt på en halv milliard danske kroner, som betales af Baltics cinema group, skriver The Hollywood Reporter.
AMC-chef Adam Aron udtaler, at handlen sikrer biografkæden likviditet efter tidligere på året at have rejst ny kapital samt indgået nye gældsaftaler.
Læs også ‘Så mange vil fravælge biografen efter historisk aftale om PVOD‘.
Coronakrisen fik i sommer AMC til at indgå en omdiskuteret biografaftale med Universal Pictures, der beskar biografvinduet fra 90 til 17 dage, hvorefter det er muligt at give PVOD-premiere til biograftitler.