Store dele af “Avengers: Infinity War” er CGI, hvilket en ny video giver et grundigt kig på.
VFX-selskabet Framestore har delt en video, der viser hvordan forskellige scener i “Infinity War” så ud før og efter, at de er blevet computer-behandlet.
Eksempelvis kan man se det lille udsnit af en by, de har lavet til scenen, hvor Tony Stark går igennem gaden, når skurkene først lander på jorden.
Et andet klip viser scenen, hvor Spider-Man hænger på en bus, der kører på en bro. Først ser man den faktiske scene, og så ser man, hvordan scenen er lavet med en bus-rekvisit, der står stille foran en masse blå skærme, imens at en blå-klædt mand holder skuespilleren fast på bussen, og snore bruges til at lave hoppet væk fra bussen.
I noget af ekstra-materialet, der udkommer sammen med den kommende Blu-Ray-udgave af “Infinity War”, hører man også en producer forklare, at cirka halvdelen af filmen er CGI, da der er cirka 5.900 klip i filmen, hvor 2.900 af disse er computerskabte.
Honest Trailers har også lavet en “Infinity War”-video for nylig, hvori de parodierer superheltefilmen – læs mere her.