‘Emily in Paris’-stjernen er klar til at træde ind i rollen som en af Hollywoods største ikoner. Skuespilleren skal spille Audrey Hepburn i en ny film om tilblivelsen af klassikeren ‘Breakfast at Tiffany’s’.
Projektet udvikles af Imagine Entertainment og Case Study Films og bygger på Sam Wassons bestseller Fifth Avenue, 5 A.M., der skildrer produktionen af filmen fra 1961 og dens kulturelle betydning. Manuskriptet skrives af Alena Smith, skaberen bag serien Dickinson.
Filmen vil fokusere på den periode i slut-1950’erne og begyndelsen af 60’erne, hvor Hepburn for alvor cementerede sin status som global stjerne og modeikon. Breakfast at Tiffany’s, instrueret af Blake Edwards og baseret på Truman Capotes roman, blev et vendepunkt – ikke bare for Hepburn, men for hele populærkulturen. Karakteren Holly Golightly blev et symbol på en ny type kvindelig frihed, som udfordrede samtidens normer.
Audrey Hepburn havde allerede vundet en Oscar for Roman Holiday og medvirket i film som Sabrina og Funny Face, men det var rollen i Tiffany’s, der for alvor gjorde hende udødelig. Filmen blev nomineret til fem Oscars og vandt to.
Den nye biopic vil ikke være en traditionel livsfortælling, men snarere et portræt af en afgørende periode i Hepburns karriere – og af det kreative miljø omkring produktionen med navne som Truman Capote og kostumedesigner Edith Head. I rollen som Audrey Hepburn ser vi ‘Emily in Paris’-stjernen Lily Collins. Hun er bla. kendt fra film som Mirror, Mirror og The Blind Side.
Der er endnu ikke offentliggjort en premieredato.





