I Filmz’ afstemning om, hvilken sommerfilm der ses mest frem til, ligger Christopher Nolans “Inception” på en førsteplads foran film som “The Expendables”, “Predators” og “Toy Story 3”.

Filmens trailere og videoer har desuden vakt begejstring, og der er næppe tvivl om, at “Inception” er en af årets mest hypede film.

Læs også Filmz-artiklen: Filmz’ guide til sommerens film 2010.

Spørgsmålet er dog, om biografgængerne vil være intelligente nok til at forstå og værdsætte filmen, der har kostet 160 mio. dollars – og hvis ikke, om det så kan skade dens omsætning.

Det sætter filmkritikeren fra Rolling Stone, Peter Travers, spørgsmålstegn ved i sin anmeldelse af filmen. Travers bemærker, at mange nok vil betegne filmens førstehåndsindtryk som en slags “James Bond møder The Matrix”, men skriver samtidig, at Nolan skaber en drømmeverden, som han ønsker, at publikum skal fylde med deres egne hemmeligheder – hvilket muligvis vil være for meget for nogle biografgængere.

”Det kan koste Nolan dyrt omsætningsmæssigt at stole på publikums intelligens. Vi er så vant til at blive behandlet som idioter,” mener Travers, der dog foreslår, at man dykker ned i filmen, også selvom man drives til vanvid af handlingen.

Klik her for at se flere nyheder om “Inception”.



Vis kommentarer (35)
Gravatar

#31 filmz-ab 14 år siden

#28

Jeg skal dog lige understrege, at Begins for mig er en bedre Batman film. Men TDK er en bedre film, hvis du kan følge mig. Jeg elsker den skildring og rejsen Batman gennemgår i Begins. Filmen handler om HAM. Men hvis jeg også skulle vælge, så tog jeg TDK, men det behøver jeg heldigvis ikke - de betyder ligemeget for mig.
You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#32 Highland Park 14 år siden

#30: Så afgjort ikke. Husk endelig at slukke for den, så du kan lade dig underholde - og glem ikke at spise popkorn til!
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#33 filmz-ab 14 år siden

#32

Er det noget intern snak mellem jer to, eller hvordan skal den opfattes :-)

You wanna know what happens to an eyeball when it gets punctured?
Gravatar

#34 BN 14 år siden

a@babo (31) skrev:
de betyder ligemeget for mig.


Det samme her. :-)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#35 Batsy 14 år siden

batman begins og TDK er begge ultra fede film, de sådan set lige gode syndes jeg men begins er jo starten på batman og det meget godt gået af Nolan og TDK er en af de få fantasiske efter følger til triologier. Måske formår 3 eren at blive bedre en dem begge hvem ved (:
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Skriv ny kommentar: