Vince Gilligan drager mod nye netværkshorisonter med sin kommende serie, men han tager en gammel “Better Call Saul”-kending med sig.
I august blev det afsløret, at den hyldede skaber bag “Breaking Bad” og prequel-serien “Better Call Saul” er i gang med at skabe en ny serie, der bevæger sig væk fra den kriminelle, methamfetaminfyldte verden, vi kender fra hans to AMC-shows.
Dengang ledte han efter et netværk, der kunne stå bag serien, og nu er det fundet. Apple TV+ bliver ifølge Deadline hjemmet for det endnu titelløse projekt, hvor der til at starte med er blevet bestilt to sæsoner med et episodebudget på mellem 13,5 og 15 mio. dollars.
De gode nyheder stopper dog ikke her. Rhea Seehorn, der spillede Kim Wexler i “Better Call Saul”, er nemlig tilkoblet som seriens hovedrolle.
“Efter 15 år kom jeg frem til, at det var tid til at tage en pause fra at skrive antihelte… og hvem er mere heroisk en den brilliante Rhea Seehorn? Det er på høje tid, at hun får sit eget show, og jeg føler mig heldig at få lov til at arbejde med hende,” sagde Gilligan om serien og Seehorn.
Du kan læse mere om den nye serie lige her.
Hos Apple genforenes Gilligan med de tidligere Sony Pictures-formænd Zack van Amburg og Jamie Erlicht, der begge var med til at sælge både “Breaking Bad” og “Better Call Saul”, samt den tidligere medformand Chris Parnell. Alle tre har Gilligan haft et godt forhold til, så Apple TV+ var ifølge Deadline længe en frontløber i kapløbet om serien.
Hvornår vi kan forvente at se den kommende Gilligan-serie, ved vi endnu ikke, men vi er i hvert fald kommet et betydeligt skridt tættere på.