IGN Filmforce har tidligere på året offentliggjort, at Wachowski-brødrene (“Matrix” trilogien) både vil skrive og instruere tegneseriefilmatiseringen “Speed Racer”, sammen med Warner Bros. og producer Joel Silver.
I samme omgang blev det offentliggjort at Vince Vaughn skulle være involveret i projektet.
IGN Filmforce kan nu rapportere, at Vaughn stadig er involveret i projektet, og højst sandsynligt skal spille en birolle i filmen som hovedpersonens storebror, Racer X.
Kilder fortæller samtidig, at Wachowski-brødrene er gået i gang med at arbejde med manuskriptet, men at projektet ikke går i gang med at filme i den nærmeste fremtid.