Alle næste års biograftitler fra Warner Bros. får amerikansk simultanpremiere – både i biograf og på HBO Max.

Streamingkrigen bliver nu for alvor optrappet. WarnerMedias HBO Max halter efter Netflix og Disney Plus – nu kommer modsvaret.

For alle de 17 titler, som Warner Bros. har planlagt til en biografpremiere i 2021, vil simultant få premiere direkte på HBO Max gratis for streamingtjenestens abonnenter i USA.

Og der er ikke tale om små titler, men derimod storfilm som “The Matrix 4”, “Dune”, “The Suicide Squad”, “Godzilla vs. Kong”, “Mortal Kombat”, “The Conjuring: The Devil Made Me Do It”, “Space Jam: A New Legacy”, “The Little Things”, “Judas and the Black Messiah”, “Tom & Jerry”, “Those Who Wish Me Dead”, “In the Heights”, “Reminiscence”, “Malignant”, “The Many Saints of Newark”, “King Richard” og “Cry Macho”.

Dermed bliver “Wonder Woman 1984” ikke en enlig svale, når DC-titlen den 25. december får nordamerikansk simultanpremiere i biograferne og direkte på HBO Max.

Til fælles for 2021-filmene og “Wonder Woman 1984” er dog, at efter 31 dage på HBO Max så forsvinder titlerne igen fra tjenesten, hvorefter biograferne kan vise dem eksklusivt frem mod en PVOD-premiere.

Læs også ‘“Wonder Woman 1984” forsvinder igen fra HBO Max – her er aftalen‘.

WarnerMedia meddeler, at årsagen til beslutningen om simultanpremiere skyldes, at man ikke tror på, at de amerikanske biografer vil komme op i fulde omdrejninger igen i løbet af 2021.



Vis kommentarer (17)
Gravatar

#1 [ikke godkendt bruger] 4 år siden

[Denne bruger afventer at blive godkendt til at deltage i diskussionen.]
Gravatar

#2 GoyleFromTheFitnessClub 4 år siden

Biografernes død
We were somewhere around Barstow on the edge of the desert when the drugs began to take hold
Gravatar

#3 filmz-DonOlsen 4 år siden

Mest ærgeligt er at de bruger HBO eftersom deres app er noget være makværk og der så ikke er chance for at de kommer i 4k da deres service ikke understøtter det. Æv.
Gravatar

#4 Dalgaard 4 år siden

Av av av. Det er sku lidt sørgeligt, da dette, som sagt, nok ikke er det bedste for biografer eller biografgængere i fremtiden
Gravatar

#5 JimmyLarsenDamsgaard 4 år siden

Fedt. Det giver god mening rent økonomisk for filmselskaberne, og giver måske omvendt et hurtigere flow af film på sigt, så der løbende kommer flere større film af lidt anden støbning. Hvis filmen allerede er solgt kan man jo tage lidt flere chancer....
Gravatar

#6 Geekalot 4 år siden

#4 nu er hbo jo ligesom = time warner.
Er temlig sikker på hbo max ikke køre på samme platform som hbo nordic.
Gravatar

#7 steadi07 4 år siden

filmz-DonOlsen (3) skrev:
Mest ærgeligt er at de bruger HBO eftersom deres app er noget være makværk og der så ikke er chance for at de kommer i 4k da deres service ikke understøtter det. Æv.


HBO Max og HBO Nordic er ikke samme tjeneste. Selv HBO Max sender pt. ikke i 4K, der bliver Wonder Woman 1984 første film, som bliver sendt i den kvalitet.
Gravatar

#8 filmz-DonOlsen 4 år siden

Ja var inde og se... fint at de begynder at sende i 4k. Kunne være at hbo nordic kunne låne deres app istedet for det useriøse stykke makværk de har nu.
Gravatar

#9 HighFlyer15 4 år siden

GoyleFromTheFitnessClub (2) skrev:
Biografernes død

Vil til enhver tid altid gå ind og se fremtidige store film som skal ses på et stort lærred med god lyd i biffen, også selv hvis den findes på streaming service.
Film som er mindre værdige og ikke rigtig er af super interesse kan så altid ses på den lille skærm. Men alt hvad der kræves af Warner er at de siger "nope, nu er det tilbage til biffen med alle film" og så er biograferne tilbage.
Der er intet som "dør" her.
Gravatar

#10 Geekalot 4 år siden

Anden halvdel af 2021 bliver nordic til hbo max. Så mon ikke man skal til at investere i en tjeneste mere :)

Skriv ny kommentar: