I et forsøg på at skabe fornyet interesse i detailhandlen for dvd-mediet har Warner Bros. valgt at udgive en “Watchmen”-spin-off kun på dvd, der vil udkomme fem dage efter, at Zack Snyders tegneseriefilmatisering om superhelte i et utopisk 1985 har haft premiere i marts 2009.

Snyder vil også stå bag spin-off-filmen, der bliver en animeret udgave af tegneseriehistorien “Tales of the Black Freighter”, som kan læses i “Watchmen”-tegneserien sideløbende med hovedhistorien. Samtidig vil dvd’en indeholde den dokumentarlignende “Under the Hood”, der går tættere på superheltenes baggrundshistorier.

Det var oprindeligt meningen, at “Tales of the Black Freighter” ville blive lavet i samme stil som Zack Snyders “300”, men da budgettet ville blive på $20 mio., sagde Warner fra. Den animerede dvd vil dog stadig få et budget, der ligger 30-50 % højere end normale udgivelser, der udkommer direkte-på-dvd.

Ifølge Snyder vil “Watchmen”-filmen dermed afføde mindst tre dvd’er: “Tales of the Black Freighter”, efterfulgt af “Watchmen” fire måneder senere og til sidst en “ultimate”-udgave, der mikser “Tales of the Black Freighter” ind i den i forvejen tre timer lange hovedfilm.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 filmz-xlarti 16 år siden

Hmm..! Intriguing!
Satme et interessant og udfordrende projekt de har gang i..
Gravatar

#2 Bohemian 16 år siden

Det lyder sørme interessant!!
Free in serenity.
Gravatar

#3 Outbound Sith 16 år siden

Jeg er positivt overrasket.

Ikke mindst over, at de i bedste LOTR-stil up front melder ud, at der kommer en lækker-lækker udgave, så man selv kan vurdere, om man vil vente uden at risikere et utilsigtet double dip.

Respekt.
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder

Skriv ny kommentar: