Warner Bros. har udsendt et nyt stort billedegalleri til superheltefilmen “Watchmen” – i alt 30 billeder, der alle kan ses i fuld størrelse ved at klikke i galleriet under nyhedsbilledet.

“Watchmen” er baseret på en legendarisk tegneserie af Alan Moore og Dave Gibbons, der er udgivet i Danmark under titlen “Vogterne”. Historien udspiller sig i et alternativt 1985, hvor en lov er blevet vedtaget mod kostumeklædte helte, der indtil da ellers har været en del af hverdagens samfund i USA.

Da den tidligere forbryderbekæmper Komikeren bliver fundet myrdet, kommer den afdankede, men målfaste maskerede forbryderbekæmper Rorschach på sporet af et komplot om at dræbe og miskreditere alle pensionerede og nutidige superhelte.

“Watchmen”, der instrueres af Zack Snyder, rammer de danske biografer 20. marts. På minutemenarcade.com kan man varme op til filmen ved at spille et online-arkadespil, hvor man som de forskellige helte skal give superskurkene tæv.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 thomasegebaek 15 år siden

tyder stadig på at blive en noget nær perfekt filmatisering :)

Skriv ny kommentar: