Damon Lindelof kommer ikke til at lave endnu en sæson af “Watchmen”-serien på HBO. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at serien er slut. 

Damon Lindelof er færdig som showrunner på HBO-serien “Watchmen”.

Det fortæller manden bag “Lost” og “The Leftovers” i et interview til Collider.

Han slår dog samtidig fast, at “Watchmen” formentlig ikke er færdig af den grund:

“Jeg tror, både du og jeg ved, at der kommer mere ‘Watchmen’. Det kommer til at ske. Hvorvidt dem, der beslutter, at de vil have mere ‘Watchmen’, samler historien op, hvor den slap, eller fortæller en helt anden slags ‘Watchmen’-historie, det er op til dem,” udtaler Lindelof.

Han slår fast, at han føler, han har gjort, hvad han skulle med kildematerialet:

“Jeg har haft min tur. Jeg trådte ind midt på dansegulvet og fik lov til at lave mine trin. Nu trækker jeg mig tilbage til udkanten af gulvet, og så er det en andens tur til at danse,” lyder det fra Lindelof.

Læs også HBO-serien “Watchmen” er kun tænkt som én sæson – men det kan ændre sig

Indtil videre er der dog kun én enkelt sæson “Watchmen”. Den kan ses på HBO Nordic.

 



Vis kommentarer (7)
Gravatar

#1 Mads47 4 år siden

Håber serien fortsætter og i samme kvalitet. Jeg var positivt overrasket over serien, jeg er klar på mere.
Gravatar

#2 Salt 4 år siden

Fed serie, men tror serien ville gavne af at være en antologiserie med sæsoner der foregår forskellige steder og forskellige tidsperioder i usa.
Gravatar

#3 Dalgaard 4 år siden

Jeg har set til afsnit 5 indtil videre. Den virker fed nok, men syntes lige jeg mangler at der sker lidt mere.
Det er spændende, men det spændende udvikler sig ikke til noget, syntes jeg. Indtil videre, selvfølgelig :)
Gravatar

#4 BlackJesus 4 år siden

Jeg var max hyped. Har set 2,5 afsnit og ejg er skuffet fordi jeg forventede mere. Men den er god nok indtil videre.
Gravatar

#5 Elgsdyr 4 år siden

#3 og #4
Jeg kan anbefale at hænge på. Trådene skal nok blive samlet mod slutningen.
Gravatar

#6 Nagash 4 år siden

Nok den smukkeste TV serie jeg har set længe. Virkelig stilet og lækker filmkunst. Den var bare også samtidig så røv kedelig, at jeg stadig knap husker hvad der skete i løbet af sæsonen. Sad og tænkte: "nej hvor er det flot, hvad er klokken, er det ikke snart slut".

Jeg kommer ikke til at se flere sæsoner af den serie. Sætter sgu Snyders udgave på I stedet. Den lange udgave er alligevel næsten lige så lang som en hel sæson :-D
Gravatar

#7 Nagash 4 år siden

Elgsdyr (5) skrev:
#3 og #4
Jeg kan anbefale at hænge på. Trådene skal nok blive samlet mod slutningen.

Indeed. Men det hjælper bare ikke rigtig noget, når rejsen til konklusionen er så gabendes kedelig, at man at ved at omkomme.

Skriv ny kommentar: