Universal Home Video vil til november genudgive den postapokalyptiske eventyrfilm “Waterworld” med Kevin Costner i en ny speciel dobbelt-disc-udgave, der byder på en forlænget version af den vandfyldte og nedsablede film fra 1995.

Udgivelsen vil både byde på den originale biografudgave på 2 timer og 16 minutter samt den omtalte udvidede version, der strækker sig over 2 timer og 57 minutter – hvilket vil sige en tilføjelse på hele 41 minutter i selskab med Costner som den verdensomsejlende mutant i jagt på fastland.

“Waterworld”, der trods yderst lunken modtagelse af både publikum og kritikere lige nåede at tjene sine overbudgetterede omkostninger hjem, udspiller sig 500 år ude i fremtiden, hvor Jordens overflade næsten er fuldstændig dækket af vand. De overlevende mennesker har for længst glemt fortiden og har deres egen skabelsesberetning for verden – deriblandt en myte om det forjættede tørland.

Yderligere ekstramateriale til den nye udgivelse – bortset fra den originale filmtrailer – ventes stadig offentliggjort. “Waterworld” udsendes på det amerikanske dvd-marked 4. november.



Vis kommentarer (20)
Gravatar

#1 PredatorX 16 år siden

Hvis den kommer på Blu-Ray er jeg da næsten frisk:-D
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#2 chandler75 16 år siden

Jeg synes, den er bedre end sit rygte... Jeg kan godt lide den postapokalyptiske vandverden, de har bygget op. Det er også værd at huske, at det var før alt, der hedder CGI, så what you see is what you get - hvilket er imponerende.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#3 McPeter 16 år siden

Efter jeg så live-showet af Waterworld da jeg var i Universal Studios har jeg også haft en svaghed for filmen. :-) Har et mega fedt billede af en flyver i luften med en kæmpe eksplosion bag sig. :-)
Mit film site: http://www.filmtips.dk/
Gravatar

#4 Dragon_Claw 16 år siden

Jeg har hørt at det meste af filmens budget gik til konstruktionen af Kevin Costners pis-til-postevand apparat.
Tony Montana: All I got in this world is my word and my balls. And I don't break 'em for nobody!
Gravatar

#5 Hasselguff 16 år siden

Der er masser af cgi i filmen, der blev lavet, lige da cgi-bølgen for alvor begyndte at tage fart efter Jurassic Park i 1993.

Men det er rigtigt, at der er mange fede shots i filmen, fordi de byggede mange af kulisserne for real - hvilket så også understregede 'The Jaws Law Of Filmmaking': optag aldrig film på åbent hav.

Jeg ville sgu nok også hoppe på en blu Waterworld.
Are you Quilty? No, I'm Spartacus.
Gravatar

#6 gi-jones 16 år siden

Til gengæld er det da mærkeligt at de har ventet i alle de år med at udgive den... Jeg forholder mig afventende indtil flere detaljer måtte dukke op.
Gi' dog pengene til Afrika... De har mere brug for dem.
Gravatar

#7 tiany 16 år siden

Fordi den var så god at vi har lyst til at se 41 min mere af Kevin Costner?! :|
Valar morghulis
Gravatar

#8 filmz-Bruce 16 år siden

Kan man så håbe på 41 minutter mere af The Postman?!?!


Kevin Costner is ............. THE POSTMAN!
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#9 David Munch 16 år siden

Den vil jeg se frem til med megen stor længsel! :D
Gravatar

#10 BN 16 år siden

En rigtig god nyhed. Jeg kan godt lide 'Waterworld'. Det er en meget simpel, men pænt underholdende film, der på udmærket vis indeholder elementer fra både den postapokalyptiske genre og klassiske sørøverfilm.

Glæder mig til at se hvad de ekstra 41 minutter indeholder, og om de gør filmen bedre.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/

Skriv ny kommentar: