Den romantiske komedie “Hitch” beholdte i sin anden uge den førsteplads, som den erobrede til åbningen i sidste uge. Den slog med en lille margin udfordreren “Constantine”. “Hitch” faldt kun 26,3 procent i omsætning med $31,8 mio., og har siden sin premiere allerede omsat for hele $90,1 mio. Filmen var budgetteret med $70 mio.

“Constantine”, der er baseret på tegneserien “Hellblazer”, med Keanu Reeves og Rachel Weisz på rollelisten, åbnede til en andenplads med $30,5 mio. Filmen, der kostede under $100 mio. at lave, markerer den 5. højeste åbning for en film, der ikke starter som nr. 1 nogensinde i USA. Dog fik “Constantine” en moralsk sejr, da den havde den største gennemsnitsomsætning på listen.

Tredjepladsen blev indtaget af “Because of Winn-Dixie”, som omsatte for $10,9 mio. på sin første weekend. Drama-komedien kostede $14 mio. at indspille.

Dette var også weekenden, hvor New Lines $100 mio. dyre fortsættelse “Son of the Mask” debuterede til skuffende $7,7 mio., hvilket ikke rækkede til mere end en fjerdeplads.

Clint Eastwoods “Million Dollar Baby” har bidt sig fast i top 5, og er i sin 10. uge stadig indenfor de fem bedste, med $7,2 mio. Dramaet, der er Oscar-nomineret, har foreløbig omsat for $54,7 mio.

Weekendens omsætningstal 18. – 20. februar:[list][li]1. ”Hitch” $31,8 mio. ($90,1 mio. ialt siden premieren).
3575 biografer med $8895,00 i gennemsnit.[/li][li]2. ”Constantine” $30,5 mio. (ny).
3006 biografer med $10146,00 i gennemsnit.[/li][li]3. ”Because of Winn-Dixie” $10,9 mio. (ny).
3188 biografer med $3419,00 i gennemsnit.[/li][li]4. ”Son of the Mask” $7,7 mio. (ny).
2966 biografer med $2596,00 i gennemsnit.[/li][li]5. ”Million Dollar Baby” $7,2 mio. ($54,7 mio. i alt).
2105 biografer med $3420,00 i gennemsnit.[/li][/list]



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: