“300” havde i weekenden premiere i USA med stor succes. Filmen omsatte på den første weekend for $70,9 mio., hvilket er rekordomsætning for en premiere i marts måned. Filmen slår tidligere ‘sabel og sandal’ film som “Troja” og “Gladiator” uden problemer økonomisk, og er desuden den 5. bedste åbning for en film baseret på en tegneserie.

Samtidig er “300”‘s åbningsweekend den 3. højeste for en R-rated film nogensinde efter “Matrix Reloaded” og “Passion og the Christ”. Åbningsweekenden inkluderer desuden $3,6 mio. fra premieren i IMAX biograferne, hvormed den på den front også sætter rekord som den største åbning i disse biografer; en rekord der tidligere var holdt af “Superman Returns”.

Med rekordomsætningen er filmen allerede godt på vej til at tjene godt ind til bagmændene, da budgettet for filmen ligger på $65 mio.

“Wild Hogs” holdt trods Spartanernes indtog fast, og faldt kun 31 procent, mens “Bridge to Terabithia” kun faldt 24 procent og tilbageerobrede tredjepladsen fra “Ghost Rider”, der trods et fald på over 40 procent i weekenden blev årets første film, der omsatte for over $100 mio., og allerede nu har omsat for mere end filmens instruktørs sidste film, “DareDevil”.

I næste weekend er der premiere på “Dead Silence”, “I Think I Love My Wife” og “Premonition”.

Weekendens amerikanske omsætningstal- 10/2007:[list]1: ”300″:
$70,9 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$70,9/$65 mio. (Totalomsætning/budget)
3103 biografer med $22.844 i gennemsnit.
2: ”Wild Hogs”:
$27,6 mio. omsat i denne weekend, -31% i forhold til sidste weekend.
$77/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
3296 biografer med $8.374 i gennemsnit.
3: ”Bridge to Terabithia”:
$6,8 mio. omsat i denne weekend, -24% i forhold til sidste weekend.
$66,9/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
3210 biografer med $2.111 i gennemsnit.
4: ”Ghost Rider”:
$6,7 mio. omsat i denne i weekend, -42% i forhold til sidste weekend.
$104/$110 mio. (Totalomsætning/budget)
3347 biografer med $1.992 i gennemsnit.
5: ”Zodiac”:
$6,6 mio. omsat i denne weekend, -50% i forhold til sidste weekend.
$23,6/$65 mio. (Totalomsætning/budget)
2379 biografer med $2.791 i gennemsnit.[/list]



Vis kommentarer (10)
Gravatar

#1 Yoda 17 år siden

Hold da op - det kører sgu godt for 300!

Sammen med Zodiac så er 300 klart de film, jeg ser mest frem til i den nærmeste fremtid.
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#2 Høegh 17 år siden

Man kan ikke lade være med at grine lidt af Ghost Rider's budget på 110 mio dollars, når man så samtidig kigger på 300's sølle 65 mio...

300 ser umiddelbart, effekt og design mæssigt, en del flottere ud end Ghost Rider.
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#3 Yoda 17 år siden

I øvrigt er det også pudsigt, at 300 og Zodiac har ens budget på $65 millioner!
Steven Spielberg: "Every time I go to a movie, it's magic, no matter what the movie's about."
Gravatar

#4 filmz-Narniabæver 17 år siden

Jeg ser mest frem til Dead Silence, den skal nok komme på først pladsen næste uge.
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#5 Bohemian 17 år siden

300 er jeg fuldstændig hypet på nu !!
Free in serenity.
Gravatar

#6 filmz-Jessmoeller 17 år siden

300 skal ses!
This is Sparta.....!
Min samling:
http://www.intervocative.com/DVDCollection.aspx/jessmoeller
Gravatar

#7 filmkorn.dk 17 år siden

Det hedder 'sværd og sandal'-film.
www.filmkorn.dk - filmanmeldelser, også af film vi ikke har set, men alligevel har en mening om.
Gravatar

#8 HonoDelLoce 17 år siden

Synes da egentlig at $22.844 i gennemsnit (som jo altid er det man skal kigge på ved disse opgørelser ;) ) er SINDSSYGT godt klaret af en film, der er så målgruppe-betonet, som 300 da må menes at være :)
Jeg har intet problem med ikke at have ret. Det er kun, hvis nogen påpeger det, jeg bliver stædig!
Gravatar

#9 Gin 17 år siden

lidt synd at Zodiac ikke har klaret sig så godt indtil videre, men godt gået 300
Gravatar

#10 Syndrome 17 år siden

Fandme unfair så mange har set 300, og jeg ikke har :(
danielbloch.dk

Skriv ny kommentar: