Det lå i kortene, at da “Grindhouse” havde premiere i de amerikanske biografer, ville den ligge som klar nr. 1 på biohitlisten når weekenden var omme. Sådan gik det ikke. Filmen blev nærmest ignoreret af publikum i weekenden, og sluttede på en skuffende fjerdeplads på ugens box office liste.
“Grindhouse” omsatte for $11,6 mio., hvilket ikke er særlig godt set i forhold til filmens $67 mio. store budget, og den kan få sine problemer med at blive en økonomisk succes, hvis ikke filmen i resten af verdenen – hvor den er delt i to seperate film – får fodfæste.
Filmen er samtidig den 9. film i træk for The Weinstein Company, der ikke leverer varen økonomisk. Det seneste hit de havde var “Scary Movie 4”, og det er et år siden den havde premiere.
“Blades of Glory” var filmen, der endnu en weekend holdt skansen i toppen af listen. Filmen faldt kun 32 procent og har allerede omsat for et beløb “Grindhouse” kan se langt efter på $67,9 mio. “Min skøre familie Robinson” hang efter med $16,7 mio. omsat og et ligeledes mindre omsætningstab på 34 procent og en samlet omsætning på $51,9 mio.
Fortsættelsen til “Are We There Yet?”, “Are We Done Yet?”, klarede sig bedst blandt weekendens premierefilm med en omsætning på $14,3 mio., mens “The Reaping” hev $10 mio. ind i weekenden.
“Firehouse Dog” fik dog en dårlig åbning med kun $3,8 mio. over weekenden, hvilket var meget lavt for en familiefilm, der har premiere i påsken.
Lasse Hallströms “The Hoax” omsatte for $1,4 mio. i begrænset distribution, mens Paul Verhoevens “Black Book” hentede $112.521 fra 9 biografer.
I næste uge er der premiere på “Aqua Teen Hunger Force”, “Disturbia”, “Pathfinder”, “Perfect Stranger”, “Redline” og “Slow Burn”.
Weekendens amerikanske omsætningstal – 14/2007:[list]1: ”Blades of Glory”:
$22,5 mio. omsat i denne i weekend, -32% i forhold til sidste weekend.
$67,9/$61 mio. (Totalomsætning/budget)
3410 biografer med $6.604 i gennemsnit.
2: ”Min skøre familie Robinson”:
$16,7 mio. omsat i denne weekend, -34% i forhold til sidste weekend.
$51,9/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
3435 biografer med $4.866 i gennemsnit.
3: ”Are We Done Yet?”:
$14,3 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$18,5/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
2877 biografer med $4.957 i gennemsnit.
4: ”Grindhouse”:
$11,6 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$11,6/$67 mio. (Totalomsætning/budget)
2624 biografer med $4.419 i gennemsnit.
5: ”The Reaping”:
$10 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$12/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
2603 biografer med $3.851 i gennemsnit.[/list]
#1 thomasegebaek 17 år siden
#2 Killkaj 17 år siden
#3 MouseMickey 17 år siden
#4 MikkelHJ 17 år siden
Taget fra Studio Briefing for April 10, 2007
#5 filmz-Narniabæver 17 år siden
#6 HonoDelLoce 17 år siden
Are We Done Yet klarede sig bedre end Grindhouse?
Jeg vælger at leve i den tro, at det er fordi Amerikanerne har valgt at boycutte Grindhouse i protest mod, at vi europæere (og resten af den ikke-amerikanske verden, på nær Hirtshals og Bahrain) får delt filmen op.. I ved, en sympati-boycut..
Det må være grunden..
#7 The Baptizer 17 år siden
Det er da forhåbentlig ikke også planlagt at DVD'en ligeledes bliver splittet i 2?
Så ryger alt håb da efterhånden for Grindhouse ideen :(
#8 jessup 17 år siden
#9 Lard Hanson 17 år siden