I den forgangne weekend indtog Eddie Murphy de amerikanske biografer i skikkelse af “Norbit”, og viser endnu engang, at film hvor hovedrolleindehaveren løber rundt i et fedmekostume, hitter hos publikum.
Tidligere har Murphy hittet med “Nutty Professor” filmene i et lignende kostume, og for et år siden var de største hits i biograferne “Big Momma’s House II” og “Madea’s Family Reunion”, og denne tendens følger “Norbit” nu op på.
“Norbit” har kostet $60 mio., og er den første film med Eddie Murphy siden “The Nutty Professor II: The Klumps” fra 2000 til at omsætte for mere end $30 mio. i åbningsweekenden, hvilket er over forventningerne, der lå i den lave ende af $20 mio. klassen.
“Hannibal Rising” klarede sig dårligere end forgængerne med kannibalen, der i denne omgang kun omsatte for $13,1 mio., hvilket antages at være skuffende i forhold til hvor meget selskaberne bag havde lid til filmen.
Sidste weekends topfilm, “The Messengers”, faldt med hele 51 procent, og røg dermed under sidste uges nr. 2, “Because I Said So”, der kun faldt 30 procent.
“Nat på museet” klarede sig endnu en weekend rigtig flot, og ligger med et meget lille fald på 10 procent efter 8 uger stadig indenfor top 5.
Efter næste weekend har der været premiere på “Music and Lyrics”, “Daddy’s Little Girls”, “Breach”, “Bridge to Terabithia” og “Ghost Rider”.
Weekendens amerikanske omsætningstal- 6/2007:[list]1: ”Norbit”:
$34,2 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$34,2/$60 mio. (Totalomsætning/budget)
3136 biografer med $10.904 i gennemsnit.
2: ”Hannibal Rising”:
$13,1 mio. omsat i denne i weekend, Premiere.
$13,1/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
3003 biografer med $4.346 i gennemsnit.
3: ”Because I Said So”:
$9,2 mio. omsat i denne weekend, -30% i forhold til sidste weekend.
$25,8/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
2529 biografer med $3.646 i gennemsnit.
4: ”The Messengers”:
$7,2 mio. omsat i denne weekend, -51% i forhold til sidste weekend.
$24,7/$16 mio. (Totalomsætning/budget)
2529 biografer med $2.854 i gennemsnit.
5: ”Nat på museet”:
$5,8 mio. omsat i denne weekend, -10% i forhold til sidste weekend.
$232/$ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
2702 biografer med $2.129 i gennemsnit.[/list]