På trods af at filmen blev lækket på internettet en måned før, den fik premiere, og den har modtaget blandede anmeldelser, så sejrede “X-Men Origins: Wolverine” stort i de amerikanske biografer i den forgangne weekend.
Filmen omsatte for $85,1 mio., hvilket er foreløbig omsætningsrekord for en åbningsweekend i 2009. Hvis Hugh Jackman formår at fastholde publikum de næste par uger, burde omsætningen have mulighed for at vokse sig stor nok til at dække filmens omkostninger, der er estimeret til $150 mio. På verdensplan har den allerede omsat for $158,1 mio.
“X-kærester” var endnu en premierefilm i weekenden, og på trods af at “X-Men Origins: Wolverine” tog en stor del af kagen, formåede filmen at omsætte for over $15 mio.
“Monsters mod Aliens” gjorde noget så sjældent som at gå op på listen og er i denne weekend tilbage på top 5. Filmen er samtidig den film i år, der samlet har den største foreløbige omsætning – både i USA og på verdensplan. På begge lister ligger “Fast and Furious” nr. 2, og begge film ligner dermed hits, der kunne afføde efterfølgere.
Endnu engang kan det endvidere konstateres, at finanskrisen ikke er nået i biograferne endnu, da den samlede omsætning i biograferne i år ligger 16 procent over omsætningen på det samme tidspunkt sidste år.
I næste weekend får “X-Men Origins: Wolverine” kamp om førstepladsen fra “Star Trek” og “Next Day Air”.
#1 astor 15 år siden
EDIT: Filmen skulle forresten omsat for ca $135,3 mio hvis den ikke var "piratiseret".
#2 filmz-Lucsen 15 år siden
#3 keitel 15 år siden
#4 TiTl 15 år siden
#5 Kviesgaard 15 år siden
#6 Kviesgaard 15 år siden
#7 neran 15 år siden
Hvis Deadpool spin-offen bliver lavet ud fra hvad der sker i Wolverine, så vil det da medføre nogle problemer. Nu kender jeg ikke rigtig min X-Men historie, så ret mig hvis jeg er gået galt i byen, men
#8 rockysds 15 år siden
#9 neran 15 år siden
Det var så ikke den easter egg jeg så i biografen, men en