Så er julen over os, og således har også de amerikanske biografer overgivet sig til højtiden, hvor “Four Christmases” i denne weekend indtog førstepladsen uden den store konkurrence.

Sidste uges nr. 1, “Twilight”, havde til gengæld et stort fald i antal biografgængere, og filmen røg derfor nedenunder Disneys “Bolt”, der formåede at gå frem i forhold til sidste uges tredjeplads.

Den nye James Bond film, “Quantum of Solace”, faldt til ugens fjerdeplads, men formår dog stadig at beholde sit tag i publikum, da omsætningsfaldet kun er på 27 procent.

Dette er også ugen, hvor der var premiere på Baz Luhrmans stort opsatte “Australia” med de australske superstjerner Nicole Kidman og Hugh Jackman. Filmen kunne dog ikke omsætte for mere end $14,8 mio. og har derfor langt op til budgettet, der angiveligt har været på hele $130 mio.

I næste weekend er der premiere på “Cadillac Records”, “Nobel Son” og “Punisher: War Zone”



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: