I weekenden havde tegneserie-filmatiseringen “De fantastiske fire” premiere, hvor den slog alle forventninger og indtog førstepladsen på boxoffice-listen med en omsætning på $56 mio. Dette er årets tredjestørste åbning for en film, og den femtestørste for en juli-premiere.

“War of the Worlds” blev dermed forvist til andenpladsen efter en uge, hvor filmen omsatte for $31,3 mio. Den har foreløbig omsat for $165,8 mio. i USA og verdensomspændende for $366,8 mio.

På fjerdepladsen finder vi endnu en premierefilm, gyseren “Dark Water” med Jennifer Connelly, hvilket fik “Mr. and Mrs. Smith” til at dumpe ned på femtepladsen.

George Lucas’ “Star Wars: Episode III – Sith-fyrsternes hævn” omsatte i sin ottende uge $2,6 mio., hvilket presser totalomsætningen op på $370,82 million, hvormed den nu tager niendepladsen fra “The Passion of The Christ”, der stod for $370,78 mio., på listen over tidernes mest omsættende film i USA.

Weekendens anslåede US.-omsætningstal 8. – 10. juli.[list][li]1. ”De fantastiske fire” $56 mio.
Totalomsætning/budget: $56/$100 mio.
3602 biografer med $15546 i gennemsnit.[/li][li]2. ”War of the Worlds” $31,3 mio., -51,8% ift. sidste uge.
Totalomsætning/budget: $165,8/$132 mio.
3910 biografer med $8005 i gennemsnit.[/li][li]3. ”Batman Begins” $10,2 mio., -34,6% ift. sidste uge.
Totalomsætning/budget: $172,1/$150 mio.
3344 biografer med $3055 i gennemsnit.[/li][li]4. ”Dark Water” $10,1 mio.
Totalomsætning/budget: $10,1/$50 mio.
2657 biografer med $3811 i gennemsnit.[/li][li]5. ”Mr. and Mrs. Smith” $7,8 mio., -25,8% ift. sidste uge.
Totalomsætning/budget: $158,6/$110 mio.
2781 biografer med $2822 i gennemsnit.[/li][/list]



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#1 filmz-jackhammer2002 19 år siden

Flot præstation af Fantastic 4 må man sige, ser frem til at komme ind og se den herhjemme... war of the worlds ser da bestemt også ud til at klare sig fortræffeligt...

Er der nogen særlig grund til at tallene mangler stort set alle steder i denne uges liste?
Hvis det ikke længere gør ondt, så betyder det at du er død...
Gravatar

#2 chandler75 19 år siden

Ja, det er fordi nyheden blev aktiveret inden den var helt færdigskrevet. maniac.dk er ved at ordne den nu :)
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#3 maniac 19 år siden

Så skulle den være up-to-date :)
Gravatar

#4 ks 19 år siden

Fantastic Four har til gengæld ikke fået den store ros af anmelderne, hvor den fx blot ligger på ca. 35% på det legendariske tomato-meter.
Gravatar

#5 filmz-jackhammer2002 19 år siden

#4 regner bestemt heller ikke med at komme ind til at storslået filmoplevelse, men som et bang for the buck action eventyr tror jeg nu nok den skal holde....

#3 jeg klapper og bukker for dig ;)
Hvis det ikke længere gør ondt, så betyder det at du er død...
Gravatar

#6 mr gaijin 19 år siden

Det viser jo, at reklamekroner, marketingskampagner og en flashy trailer betyder mere for denne type film end anmeldelser. Og det er på trods af, at mange anmeldere advarede, at filmen ikke fungerede godt selv som hjernedød underholdning. Men filmens målgruppe læser tilsyneladende ikke anmeldelser.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#7 filmz-jackhammer2002 19 år siden

eller også er målgruppen ligeglad? Nu er jeg stor marvel fan og har læst mange af bladende siden jeg var barn og jeg ville da også være gået ind for at se Spider Man selvom den havde fået dårlige andmeldelser (hvad den jo ikke gjorde) men hulk og daredevil blev jo forholdsvis succesfulde tros kritiske andmeldelser... En andmeldelse er jo i sidste ende også kun et personligt standpunkt i forhold til filmen, som læserne så kan bruge til at forholde sig til... Men per definition har jeg den opfattelse at mange andmeldere har en tendens til at ikke at give en supehelte film helt så høj bedømmelse som så mange andre...
Hvis det ikke længere gør ondt, så betyder det at du er død...
Gravatar

#8 ks 19 år siden

#7 - Det er en forkert opfattelse. Der er masser af superhelte film, der har fået gode anmeldelser. Også blandt dem, der er kommet indenfor de sidste par år. Der er naturligvis også mange, der falder igennem, og det tror jeg simpelthen er fordi, at "superhelte" film alt for let forfalder til en gang tju-bang underholdning uden rigtig karakteropbygning.
Gravatar

#9 mr gaijin 19 år siden

#7 Ja, marvel fans skal jo nok se den under alle omstændigheder. Det har du ret i. Jeg kan dog ikke se en tendens hos anmeldere til at give superheltefilm lave bedømmelser i forhold til film i andre genre. "Spiderman 2" var jo en af de bedst bedømte film i USA sidste år med 93 % positive anmeldelser ifølge rottentomatoes. Det samme kan siges om "The Incredibles" med 97 %. Den sidste nye superheltefilm før "F4" var "Batman Begins", der fik 83 %. Så vidt jeg kan se så bedømmer anmelderne superheltefilm ligeså retfærdigt/uretfærdigt som film i andre genrer.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#10 filmz-rupert giles 19 år siden

# 7 og #9 Jeg har læst tegneserien i 20 år (yikes, hvor tiden dog går) og føler ikke rigtigt, at jeg har et valg, når det kommer til, om jeg skal se filmen eller ej (jep... en rigtig nørd), men jeg må sige, at den ser ret forfærdelig ud. FF filmen skulle have været langt bedre end middelmådig (som de amerikanske anmeldere kalder den), så jeg bliver nok ikke en happy camper, når jeg forlader biffen. Så det er rigtigt, at den første weekend bliver boostet af fans af tegneserien, men hvis de så ikke kan lide den, så dukker de nok ikke op igen ugen efter.

Det ser dog (desværre?) ud til at Marvel og Fox har lavet en film, der appellerer til et meget bredere publikum end tegneserie-fans, nemlig familie-publikummet. Og de er sgu da ligeglade med, at Doom er en udvandet udgave af originalen, eller at Invisible Woman er spillet af en falsk blondine med ligeså meget talent som et stykke pap (hun er dog hamrende lækker, det indrømmer jeg). Og det er sådan set fint nok, at filmen appelerer bredt, det gjorde Spider-man også. Men problemet er bare, at det nu aldrig bliver muligt at få Marvel til at forstå, at de har trampet på deres egen tegneserie. Penge råber højere end kvalitet, desværre.

Men ak, det kan da være, at jeg tager fejl og at filmen sparker røv. Man kan bare ikke se det i traileren. Eller ud fra anmeldelserne. Eller ud fra de billeder, man har set. Eller...

Sørgeligt, at jeg som gammel Marvel-dreng glæder mig mere til en film baseret på en DC figur :-) Det er en ond verden...
--------------------------
That'll put marzipan in your pie plate, bingo

Skriv ny kommentar: