For tredje uge i træk dominerer piraterne fra Karibien biograferne, og kunne med lethed holde konkurrenterne på afstand. I denne weekend blev byttet fra udplyndringen af billetlugerne på $35 mio., hvilket bringer den samlede amerikanske omsætning op på hele $321,7 mio., og dermed sætter rekord for at være den film, der hurtigst omsætter for over $300 mio. foran George Lucas’ “Sith-fyrsternes hævn”.

Oveni pirathatten har filmen i resten af verdenen omsat for $124 mio. og ser ikke ud til at støde på grund foreløbig, da den stadig mangler at få premiere rundt om i verdenen.

Tætteste konkurrent til piraterne i denne weekend var “Monster huset”, der omsatte for $23 mio. og dermed slog M. Night Shyamalans “Lady in the Water” med $4,8 mio. for at blive ugens mest succesfulde premierefilm. Begge film har haft høje budgetter, $75 mio. og $55 mio. for henholdsvis “Monster huset” og “Lady in the Water”, og de får en udfordring i at hive budgettet hjem igen, og de næste uger vil vise om det er muligt for filmene.

Den ægte succesfilm blandt ugens premierer findes udenfor top 5, nemlig Kevin Smiths “Clerks II”, der trods at mindre udbytte fra biograferne på “kun” $9,6 mio. allerede er en økonomisk succes, da filmen kun har haft et budget på $5 mio. og dermed allerede i dens første uge viser et pænt overskud i forhold til omkostningerne.

“My Super Ex-Girlfriend” med Uma Thurman og Luke Wilson debuterede til en 7. plads, og omsatte for lettere skuffende $8,7 mio.

I næste uge er der premiere i de amerikanske biografer på “The Ant Bully”, “John Tucker Must Die”, “Miami Vice” og “Scoop”.

Weekendens anslåede US.-omsætningstal – uge 29, 2006:[list][li]1: ”Pirates of the Caribbean: Død mands kiste”:
$35 mio. omsat i denne weekend, -44% i forhold til sidste weekend.
$321,7/$225 mio. (Totalomsætning/budget)
4133 biografer med $8.480 i gennemsnit.[/li][li]2: ”Monster huset”:
$23 mio. omsat i denne i weekend, Premiere.
$23/$75 mio. (Totalomsætning/budget)
3553 biografer med $6.473 i gennemsnit.[/li][li]3: ”Lady in the Water”:
$18,2 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$18,2/$55 mio. (Totalomsætning/budget)
3235 biografer med $5.629 i gennemsnit.[/li][li]4: ”You, Me, and Dupree”:
$12,8 mio. omsat i denne weekend, -41% i forhold til sidste weekend.
$45,3/$54 mio. (Totalomsætning/budget)
3134 biografer med $4.080 i gennemsnit.[/li][li]5: ”Little Man”:
$11 mio. omsat i denne weekend, -49% i forhold til sidste weekend.
$40,6/$64 mio. (Totalomsætning/budget)
2537 biografer med $4.335 i gennemsnit.[/li][/list]



Vis kommentarer (19)
Gravatar

#11 tiny 18 år siden

# 6

Du skal huske at se på antal biografer og gennemsnittet i tabellen. Filmen vises pt kun i 219 biografer, men den har et højere snit end flere af de film, der er højere placeret på listen...
Just think of your mind as a movie, you can pause, rewind or slow down any details you want.
Gravatar

#12 filmz-politistav 18 år siden

Hvornår kommer Scanner Darkly til DK?
Gravatar

#13 filmz-Ruive05 18 år siden

Nu må det være nok.. er der ikke nogen, der vil danne front med mig og stoppe alle de Wayans brødre? måske lave en Deathmatch mod Baldwin brødrene??
"Eat, Sleepy and be merry"
Gravatar

#14 jessup 18 år siden

# 11 rigtigt set men jeg tror den vises i for mange biografer til at være en regional release - så jeg tror ikke den vil indspille store summer da den nok ikke kommer i mange biografer - men lad os se.
This is just until June
Gravatar

#15 papish 18 år siden

#7 Jep. '..Returns' er slet ikke dårlig, men stadig en mild skuffelse - Singer and all...

#12 'Scanner Darkly' har ikke fået en dansk premiere-dato endnu.
Gravatar

#16 Æsop9000 18 år siden

Ok, jeg postede også dette i et andet forum, men jeg synes lige i skal se et ret sjovt klip fra Clerks 2:
Porchmonkey Is NOT A Racial Slur:
http://www.dumpalink.com/media/1153823930/Porchmon...
I teorien er der ingen forskel på teori og praksis. I praksis er der
Gravatar

#17 filmz-the kraken 18 år siden

med alle de gode kort som Disney har på hånden så skal de nu nok få solgt nogle billeter og alt mugligt pirat gejl

så må man jo håbe at de laver en 4'er, 5'er og 6'er

Gravatar

#18 jessup 18 år siden

#17 måske skulle de lave en serie istedet - de er i det hele taget bedre end så mange film.
This is just until June
Gravatar

#19 filmz-Narniabæver 18 år siden

Ant Bully skal nok være nummer et næste uge!
Chip: Rescue Rangers, away!

Skriv ny kommentar: