I weekenden var der i USA premiere på “Talladega Nights: The Ballad of Ricky Bobby”, der med en omsætning på $47 mio. slår “Scary Movie 4” af pinden som årets største åbning for en komedie i 2006, og det er samtidig den største åbning for en film med Will Ferrell i hovedrollen.

For tredje uge i træk er der premiere på en computeranimeret film, denne gang Paramounts “Barnyard” (“Koslænget” på dansk), der fik høstet $15,8 mio., og undgik dermed at gå ned med flaget på samme måde som “The Ant Bully” gjorde i sidste weekend, og allerede er ude af top 5.

“Pirates of the Caribbean: Dead Man’s Chest” kunne i denne weekend findes på tredjepladsen, og har en flot samlet omsætning på $379,7 mio. i USA, og $392,2 i resten af verdenen.

Michael Manns “Miami Vice”, der var på førstepladsen i sidste weekend, faldt til gengæld helt igennem i denne weekend, hvor den med at fald i omsætningen på hele 60 procent ligner et mindre flop, når det $135 mio. store budget tages i betragtning.

I denne uge er der onsdag premiere på “World Trade Center”, mens “Pulse”, “Step Up” og “Zoom” alle får premiere i weekenden.

Weekendens US.-omsætningstal – uge 31, 2006:[list][li]1: ”Talladega Nights: The Ballad of Ricky Bobby”:
$47 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$47/$72,5 mio. (Totalomsætning/budget)
3803 biografer med $12.369 i gennemsnit.[/li][li]2: ”Koslænget”:
$15,8 mio. omsat i denne i weekend, Premiere.
$15,8/$51 mio. (Totalomsætning/budget)
3311 biografer med $4.778 i gennemsnit.[/li][li]3: ”Pirates of the Caribbean: Død mands kiste”:
$11 mio. omsat i denne weekend, -47% i forhold til sidste weekend.
$379,7/$225 mio. (Totalomsætning/budget)
3436 biografer med $3.201 i gennemsnit.[/li][li]4: ”Miami Vice”:
$10,2 mio. omsat i denne weekend, -60% i forhold til sidste weekend.
$46,3/$135 mio. (Totalomsætning/budget)
3026 biografer med $3.380 i gennemsnit.[/li][li]5: ”The Descent”:
$8,9 mio. omsat i denne weekend, Premiere.
$8,9/ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
2095 biografer med $4.253 i gennemsnit.[/li][/list]



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 filmz-jihidmaraud 18 år siden

hey
ville lige sige at der er en fejl i oversigten, pirates har ikke tjent 20,5 mio, men derimod kun 11 mio i weekenden.
Gravatar

#2 chandler75 18 år siden

Tak, det er rettet.
"Some people have bad taste and others have taste more like mine." - Roger Ebert
Gravatar

#3 filmz-RavenDK 18 år siden

Glæder mig til at se Ferrell vs. Cohen !
________________________________________
Dø Ung - Ore die trying!
Gravatar

#4 filmz-patrickmoog 18 år siden

The Descent? den har jeg da på dvd?
Gravatar

#5 filmz-Kadann 18 år siden

#4 -

Der er der en del der har, men den har først fået premiere i USA nu.. du ved, ligesom når man kan købe en dvd-film fra USA, som ikke har fået premiere i de danske biografer endnu.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#6 Mr Grau 18 år siden

Vil bare lige sige at "The Descent" kostede fem mio dollars at lave, da der står at budgettet er ukendt..
What we do in life echoes in eternity.
Gravatar

#7 blahblah 18 år siden

Fem millioner? Det er jo ingenting. Så må den være indie.
Gravatar

#8 filmz-Narniabæver 18 år siden

Jeg glæder mig til Koslænget og Ant Bully!
Chip: Rescue Rangers, away!

Skriv ny kommentar: