I den forgangne weekend indtog “Big Momma’s House 2” de amerikanske biografer, og med stor succes. Den omsatte for $28 mio., der markerer den tredjestørste januar premiere nogensinde i USA.

Universals familiefilm “Nanny McPhee – Den fortryllende barnepige” omsatte fra 1000 færre kopier $14 mio., hvilket er imponerende, når budgettet på $25 mio. tages i betragtning, og filmen lader allerede nu til at blive en økonomisk succes.

“Underworld: Evolution” tog et styrtdyk i omsætningen på 59 procent i denne weekend. Touchstones “Annapolis” omsatte for $7,7 mio., foran “Hoodwinked”, der tilføjede $7,4 mio. til totalomsætningen, der nåede op på $37,8 mio.

Den prisbelønnede “Brokeback Mountain” fortsatte i weekenden med at udvide antal biografer. Filmen har allerede formået at omsætte for over $50 mio., hvilket er flot det kontroversielle tema taget i betragtning.

Krimikomedien “The Matador” udvidede antal biografer, og trådte i weekenden ind i top 10, mens “Fun with Dick and Jane” røg ud af den.

Steven Soderberghs drama “Bubble”, der er et eksperiment i distributions-øjemed, da den udgives i biograf, på dvd, og vises på pay-per-view næsten simultant, åbnede endvidere i weekenden. Angiveligt valgte folk at vente til den kommer på dvd tirsdag, da filmen kun omsatte for $72.000 over weekenden, med et sølle gennemsnit på kun $2.250 pr. biograf.

Andre premierer inkluderer “Tristram Shandy: A Cock and Bull Story”, der omsatte $59.800 i tre biografer, mens den romantiske komedie “Imagine Me & You” omsatte 52.800 fra det dobbelte antal biografer. Disney havde premiere på deres dokumentar “Roving Mars” i 27 IMAX biografer, hvorfra den omsatte $397.000.

Som rosinen i pølseenden havde Lars Von Triers “Manderlay” premiere i USA, hvilket kun skete i 2 biografer, hvorfra den omsatte $14.900, hvilket ikke lover godt for dens fremtidige udvidelse i USA.

I næste uge har “Something New” og “When a Stranger Calls” premiere i USA.

Weekendens US.-omsætningstal – uge 4, 2006:[list][li]1: ”Big Momma’s House 2″:
$28 mio. omsat i denne weekend, Ny premiere.
$28/$40 mio. (Totalomsætning/budget)
3261 biografer med $8.586 i gennemsnit.[/li][li]2: ”Nanny McPhee – Den fortryllende barnepige”:
$14,1 mio. omsat i denne i weekend, Ny premiere.
$14,1/$25 mio. (Totalomsætning/budget)
1995 biografer med $7.060 i gennemsnit.[/li][li]3: ”Underworld: Evolution”:
$11,1 mio. omsat i denne weekend, -59% i forhold til sidste weekend.
$44,3/ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
3207 biografer med $3.461 i gennemsnit.[/li][li]4: ”Annapolis”:
$7,7 mio. omsat i denne weekend, Ny premiere.
$7,7/ukendt mio. (Totalomsætning/budget)
1605 biografer med $4.802 i gennemsnit.[/li][li]5: ”Hoodwinked”:
$7,3 mio. omsat i denne weekend, -29% i forhold til sidste weekend.
$37,7/$20 mio. (Totalomsætning/budget)
3020 biografer med $2.445 i gennemsnit.[/li][/list]



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 filmz-æsop 18 år siden

ser ikke ud til at underworld 2 bliver nogen success aligevel, med det fald
No Luke, I am your father
Darth Vader

Skriv ny kommentar: