Actionstjernen Wesley Snipes har ikke just haft den store succes med sin filmkarriere på det seneste, og nu er skuespilleren tilmed kommet i politiets søgelys, da han er gået under jorden efter at have været blevet sigtet for skattesnyd for ikke mindre end 72 mio. kroner. Politiet har nu udstedt en arrestordre på Snipes.

I perioden 1999-2004 har Snipes undladt at indberette adskillige millionindtægter, samtidig med at han angiveligt sammen med to medmistænkte har fusket med selvangivelserne fra 1996-1997. Snipes er derfor eftersøgt af ordensmagten i Florida, der ikke har haft held til at pågribe ham, da skuespilleren er gået i skjul.

Sagen kan risikere at give Snipes en fængselsdom på op til seks år.



Vis kommentarer (34)
Gravatar

#31 filmz-vassago 18 år siden

#29: du kan overhovedet ikke sidestille de to ting, og argumentere som du gør. Klart er det da værre at en forbrydelse koster menneskeliv, mens den anden måske ikke direkte gør det.

Argumenter som "en dråbe i havet", "ikke ligefrem et fattigkvarter" og "kommunen jo nok rigelig med andre rige superstars bosat" - jeg forstår dem ikke? Omvendt kan jeg jo så påstå, at vi skal holde op med at klynke når unge piger bliver forulempet, sagesløse myrdet og tilfældige voldtaget, banket og dræbt... Det er jo INGENTING i forhold til de mange der dør rundt omkring i verden. Det er jo meget værre i Afrika og Sydamerika. Hvorfor bekymre os - kommer det til at betyde noget for mig?

Økomonisk kriminalitet kan ramme hårdt og mange. Bare fordi at der bor mange stjerner i Miami Florida, er det ikke ensbetydende med at det bare vælter ind i pengekassen, vel snarere tværtimod. Hvis der er nogen der ikke ønsker at dele ud af deres penge, så er det sgu superstars. De flytter penge i skattely, camouflere beløb og trækker hver en øre der kan trækkes fra.

Der skal jo ikke mange lovovertrædelser af den slags til før det sort ud for nogle i samfundet derovre. Det samme herhjemme. Mange institutioner, kulturelle mødesteder lukkes, der skal skæres ned på det ene og det andet. Det skyldes selvfølgelig ikke kun økonomisk kriminalitet (med mindre man synes at venstre-regeringen er nogle røvere). Men det er jo store beløb der er tale om - når man altså samler alle de små sammen, alene når det kommer til sort arbejde er det "små" 10 milliarder i Danmark, dertil alt det andet, fusk og svig, hvor der er tale om direkte svindel, konkursrytteri osv osv. Det er jo enorme tab som et eller andet sted kunne have gavnet en masse mennesker - især dem der ikke har så meget at gøre godt med.

Derfor mener jeg overhovedet ikke at du kan sidestille de to ting. Drab og voldtægt er da forfærdeligt, og rører da også mig mere end nogen der har fusket 100 millioner ud af et selskab. Men hvis man skærer alle følelserne væk - så er der jo groft sagt tale om en forbrydelse begået imod en person (og pårørende) - hvor der i det andet er tale om en begået imod hele den danske befolkning.

"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#32 davenport 18 år siden

Dét han sagde - undtagen det med Venstre ;)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#33 NightHawk 18 år siden

# 31 -

Blir lige nød til som det første at understrege, at jeg bestemt ikke mener, at det Wesley Snipes har lavet er noget jeg på nogen måde bifalder. Jeg mener blot straffen er alt for hård i forhold til fx. mord.

Den mindste straf for mord, mener jeg ligger på 8 år og Wesley Snipes skal ha' minimum 6 år for at snyde med sin selvangivelse. De to ting hænger bare ikke sammen i min retfærdighedsopfattelse. Sorry, men sådan ser jeg på det.

Kan ikke helt se hvad du ikke forstår ved de ting jeg skrev mht. "en dråbe i havet" osv. De skal da selvfølgelig kun ses i lyset af Snipes sag. Jeg mener blot, at de har penge nok at ta' af i det område, så derfor tar de lige præcis her, jo ikke skade af det "mistede" beløb. Det er da klart, at det ikke gælder i alle tilfælde. Jeg nævner blot de ting her, fordi jeg mener de passer ind i det her tilfælde.

Syntes så omvendt din sammenligning med de voldtagede/dræbte piger kontra situationen i verden/afrika er helt malplaceret i den her diskution. Den slags forbrydelser er da lige slemt ligegyldigt hvor pokker de foregår og i vilket antal. Syntes du drejer det jeg har skrevet i en helt forkert retning. De to ting kan da slet ikke sammenlignes.

Jeg ved selvfølgelig ikke hvor mange stjerner, der snyder i skat, hvor meget og hvor tit de gør det. Men du betegner det jo nærmest som en selvfølge, at de fleste stjerner benytter sig af den mulighed.

Det ku' måske også tænkes, at grunden til at så mange mennesker i USA er på røven, skyldes en hvis hr. George Bush og hans inkompetente regerings måde at styre landets økonomi på og ikke antallet af såkaldte fuskere i underholdningsbranchen.

Ved ikke hvorfor du blander Danmark ind i det tilsidst i dit indlæg, jeg taler da kun vdr. Snipes sag i USA. Grunden til at jeg nævnte det med Kurt Thorsen oppe i # 18, var blot taget som eksempel på skævvridningen i strafudmålinger vdr. mord/økonomisk svindel. :)
"There can be no understanding between the hand and the brain, unless the heart acts as mediator."
Gravatar

#34 filmz-vassago 18 år siden

Jeg mener blot straffen er alt for hård i forhold til fx. mord.

Tingene skal jo ikke sidestilles i den forstand. Jeg ved ikke hvad Snipes-sagen går ud på, men de 6 år er vel max-straffen, og det bliver næppe så mange år. Derudover kan der jo også være at der er tale om flere overtrædelser, og totalstraffen derfor er højere. Mord kan jo også dømmes hårdere og give helt op til livsvarig samt flere gange livsvarigt.

Kan ikke helt se hvad du ikke forstår ved de ting jeg skrev mht. "en dråbe i havet" osv.

Forstår det ikke som argumentation. Det er da ligegyldigt om det er en dråbe i havet. Et mord er også kun et dråbe i havet...

Syntes så omvendt din sammenligning med de voltagede/dræbte piger kontra situationen i verden/afrika er helt malplaceret i den her diskution.

Du "forkleiner" en type forbrydelse, ved at sammenligne den med en anden, der tilmed dømmes på en helt møde. Det er tale om 2 forskellige ting. Hvis det er et legitimt redskab i en debat, kan man vel også forkleine et enkeltstående drab ved at sammenligne det med folkemord.

Jeg ved selvfølgelig ikke hvor mange stjerner, der snyder i skat, hvor meget og hvor tit de gør det. Men du betegner det jo nærmest som en selvfølge, at de fleste stjerner benytter sig af den mulighed.

Jeg siger ikke at alle gør det, men jeg kender ingen almene danskere der har så travlt med at flytte til udlandet som stjernerne - når det altså handler om økonomi ;)

Det ku' måske også tænkes, at grunden til at så mange mennesker i USA er på røven, skyldes en hvis hr. George Bush og hans inkompetente regerings måde at styre landets økonomi på og ikke antallet af såkaldte fuskere i underholdningsbranchen.

Nu er det længe siden at USA har været på toppen økonomisk. Det skyldes ikke Bush eller hans regering - men the American Way of Life. Demokraterne har gjort det ligeså ringe. Men hvis den alm. holdning til økonomisk kriminalitet er at det er det er nærmest ubetydelig - så er det klart at det er svært at holde sig oven vande. Der er masser af eksempler på corporate crime i USA, og Michael Moore har lavet en række glimrende afsnit/film om det. Snipes er måske kun en lille brik, men mange bække små, og når en enkelt person står 72 mio, så bliver det jo meget i et land med 400 millioner mennesker - selv hvis kun en meget meget meget lille del af folk snyder - også selvom beløbene er meget mindre.

Ved ikke hvorfor du blander Danmark ind i det tilsidst i dit indlæg, jeg taler da kun vdr. Snipes sag i USA. Grunden til at jeg nævnte det med Kurt Thorsen oppe i # 18, var blot taget som eksempel på skævvridningen i strafudmålinger vdr. mord/økonomisk svindel. :)

Det var udelukkende for at kunne argumentere for mine udtalelser. Jeg synes ikke 6 år er for meget - når man kan se hvad det kan have af effekt på et land. Jeg kender ikke tallene for USA, men havde nogle danske på hånden.
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock

Skriv ny kommentar: