Instruktøren Wolfgang Peterson, der står bag bl.a. “Das Boot”, “Den uendelige historie” og “Troja”, vil give sig i kast med at lave en amerikansk live-action-filmfortolkning af Satoshi Kons hyldede og surrealistiske anime-thriller “Paprika”.
Den japansk animerede film fra 2006 udspiller sig i en nær fremtid, hvor forskere har opfundet en maskine, der gør, at psykologer kan træde direkte ind i deres patienters drømme for derved bedre at kunne behandle deres problemer. Desværre bliver apparatet stjålet, og tyvene kan derved tvinge sig adgang til folks tanker og efterlade deres ofre med bizarre visioner.
Den eneste, der er i stand til at komme til bunds i mysteriet, er en ung kvindelige psykolog, som selv lider af personlighedsspaltning.
Satoshi Kon, som også instruerede anime-succeserne “Perfect Blue”, “Millenium Actress” og “Tokyo Godfathers”, stod også for filmens manuskript, der byggede over Yasutaka Tsutsuis roman fra 1993. Romanen er siden blevet omsat til to forskellige manga-serier.
Foruden “Paprika” er Peterson også om bord på ruminvasionsfilmen “Uprising” og skal desuden producere Chris Palmers fantasy-film “A Spell for Chameleon”.
#1 Lord Beef Jerky 15 år siden
#2 filmz-Bruce 15 år siden
#3 duuk74 15 år siden
Anyways, projektet lyder spændende. Jeg har længe haft kig på tegnefilmen, er den værd at se?
#4 Kiksmann 15 år siden
#5 Cherrn 15 år siden
Det er nok en af de mest visuelt kreative film jeg nogensinde har set. Men den kræver nok at man ser den et par gange før man fatter helt hvad der sker.
#6 Lord Beef Jerky 15 år siden
#7 mr gaijin 15 år siden
#8 Nukleon 15 år siden
#9 Highland Park 15 år siden
NB: Han hedder Wolfgang Petersen - ikke Peterson.
#10 mr gaijin 15 år siden
Når jeg tænker over det, virker det meget symptomatisk for USA i øjeblikket. USA forbruger ideer. Andre lande skaber ideer og låner dem til amerikanerne. Det koloenorme amerikanske underskud gælder tilsyneladende også på ide-fronten.