Skrulls medvirkede oprindeligt i “X-Men: Dark Phoenix” – men så blev Fox købt af Disney.

Årets første MCU-film bød på Skrulls i “Captain Marvel”. Men det kunne have været “X-Men: Dark Phoenix”, der introducerede de ikoniske Marvel-skurke.

Cyclops-skuespilleren Tye Sheridan bekræfter nu, at de grønne formskiftere var med i en “Dark Phoenix”-scene, der siden blev droppet:

”Der er et stort slag mellem FN-vagter og Jean Grey, og alle vagterne viser sig at være Skrulls,” siger Tye Sheridan til ReelBlend podcast.

“X-Men: Dark Phoenix” skulle have haft premiere før “Captain Marvel”, men premieredatoen blev ændret efter Disney-købet af Fox.

Derfra blev store dele af “Dark Phoenix” ændret med en række nye scener – læs om det her.

Det betød også, at der ikke var Skrulls med i “Dark Phoenix”, som Disney hellere ville reservere til MCU og Marvel-filmen “Captain Marvel”.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: