Det er primært Wolverine, der kører solo, når det gælder “X-Men”. De andre møder op til holdfilmene. Men det skal der laves om på nu, mener “X-Men: Apocalypse”-instruktøren Bryan Singer. Mystique bør få sin egen film.
Se også: Anmeldelsen af “X-Men: Apocalypse”
Det er til Empire, at manden bag nu fire “X-Men”-film slår fast, at Mystique bør få en solofilm:
”Folk har spurgt mig, om jeg vil lave en solofilm om Mystique. Jeg mener, at hun er den rigtige til det,” siger Singer.
Dermed virker det til, at fokus kun bliver stærkere og stærkere på Jennifer Lawrence-karakteren, Mystique.
Særligt i de tre nye prequel-film – “First Class”, “Days of Future Past” og “Apocalypse” – er fokus flyttet tættere på Mystique og længere fra Professor X, Magneto og Wolverine. Nu kulminerer det altså måske i en solofilm.
Vil du gerne se en solofilm med Mystique?
#11 kblood 8 år siden
Nemlig, i serien kørte de meget på at man ikke rigtigt vidste hvem hun egentlig var, og hvornår hun lod som om og hvornår det var noget hun mente. Mener der var noget med at hun vidst var mor til en af de X-Men i en af serierne, er ikke sikker på hvem, og ved så ikke om man fandt ud af om det var rigtigt. Så at give Mystique af alle en baggrunds historie hvor man ved hvordan hun voksede op, hvad hendes rødder var og nærmest kende alt om hvordan hun blev til, det fjerner da alt mystikken om hende. Synes så også den historie de har givet hende slet ikke passer til hende som den karakter hun er i X-Men ellers.
Synes generelt det er underligt den retning de er gået med Mystique. Vil også mene hun er en af de mindre interessante, og det som var interressant ved hende har de så sådan set ødelagt / fjernet.
#12 Dj Kold 8 år siden
Hun fik et barn med Sabeltand / Sabretooth, var mor til Nightcrawler og blev fostermor til Rogue. Og over 100 år gammel i øvrigt.
#13 kblood 8 år siden
Yikes. Vidste godt det med Rogue, bare ikke at hun var fostermor. Hvis hun også er 100 år i serien, som vidst egentlig ligger åbent, så kunne det da åbne for noget mystik omkring hende stadig.
#14 Adagio 8 år siden
De vil måske stadig have muligheden for at give hende den korrekte historie ved at vise at den lille blå pige hun var i First Class egentligt bare var endnu en af hendes forklædninger (kan hun forklæde sig som en yngre version af sig selv?) bare for at blive venner med Xavier af en eller anden grund. Det tvivler jeg dog kommer til at ske
Hvis de ikke går en overraskende retning med en film om hende og hendes historie, så bliver det nok ikke særligt interessant