“Justice League”-instruktør Zack Snyder regner ikke med at instruere flere DC-film i fremtiden.

Til marts sker det endelig – Zack Snyders version af “Justice League” får premiere på HBO Max.

Takket være flere års pres fra fans og andre støtter fik Snyder mulighed for at gøre sin vision for superheltefilmen til virkelighed.

Læs også: Zack Snyder afslører HBO Max-premieren på “Justice League”

Snyder sætter uden tvivl pris på fansenes opbakning. Det betyder dog ikke, at han regner med at fortsætte i DC-universet. Det fortæller han i et interview med Comic Book Debate:

“Hvad angår min vision og mine planer for disse karakterer og deres rejse, så er det velkendt, at jeg planlagde flere film – fem film eller noget i den stil – men jeg har travlt. Jeg har gang i mange ting. Er det fedt, at fansene har så stor tiltro til karakterudviklingen? Ja, det er fantastisk, og jeg kunne ikke være mere glad eller spændt på, at de kan se ‘Justice League’, så de virkelig kan drikke hele ‘Justice Leagues’ eliksir. Men ville jeg fortsætte? Det har jeg ingen planer om. Men som jeg sagde, så troede jeg ikke,  jeg ville være her nu, så hvem ved?” lyder det fra Snyder.

Zack Snyders “Justice League” får amerikansk premiere på HBO Max i marts.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 Johnny42 3 år siden

Ja nok desværre i den retning det går. Men ingen kunne jo i deres vildeste fantasi have forestillet sig at vi overhovedet ville få et Snyder cut. Så vi må være taknemmelige for hvad vi får.
Gravatar

#2 [ikke godkendt bruger] 3 år siden

[Denne bruger afventer at blive godkendt til at deltage i diskussionen.]
Gravatar

#3 Cruelman 3 år siden

Ok manden siger jo ikke definitivt og 100% nej, så hvorfor vælger man en click-bait overskrift! I er bare blevet for meget filmz. Stram jer dog lidt an :p
Gravatar

#4 Gridlock 3 år siden

Så må vi se om Snyders version af Justice League er bedre end Whedons udgave, eller om den er lige så dårlig bare på andre måder.
Var ikke synderlig begejstret for hverken Man of Steel eller Batman Vs Superman.
Men hvem ved kan være han overrasker her og faktisk hiver den i land, en chance skal den ha, så er spørgsmålet bare om den kommer på HBONordic eller om de danske fans skal se LANGT efter at den bliver lovlig og se her hjemme.
Gravatar

#5 BlackJesus 3 år siden

Alle kan lave en bedre version end den Whedon lavede. Whedons Avengers er jo også kedelige. Det er jo kommet frem, at den film blev fremskyndet pga. bonuser til cheferne ved udgivelse af filmen. Hvem end der var blevet ansat ville ikke have kunne redde projektet, men Whedon har efter min mening gjort grin med WB med hans version. Han er jo nærmest en modsætning til Snyder. Supermans sløring af overskægget er det dummeste jeg har set på det niveau.

Skriv ny kommentar: