Der er sket meget siden 2009. Emma Stone har vundet en Oscar, Jesse Eisenberg er blevet superskurk, og så har Woody Harrelson kæmpet sig tilbage som et af Hollywoods største birolle-navne. Det er umiddelbart godt nyt, men ikke for “Zombieland 2”.

Se også: ”Deadpool”-forfattere er på vej med “Zombieland 2″

De tre skuespillere var nemlig alle en del af det billige og velfungerende cast i “Zombieland” fra 2009. Men nu er prisen på dem alle gået i vejret:

”Hele castet er nu blevet superstjerner, vi lavede ‘Zombieland’ for 20 millioner dollars, så vi skal få den finansielle model til at passe med en sequel, så det giver mening for selskabet, og så skuespillerne kan få betalt det, de nu fortjener,” siger manuskript-forfatter Paul Wernick til ComicBook.

Sammen med sin faste forfatter-makker, Rhett Reese, forsikrer Wernick om, at “Zombieland 2” stadig er under aktiv udvikling med instruktør Ruben Fleischer tilknyttet igen – der mangler kun aftaler med det originale cast:

”Vi forsøger at få det i gang. Hele castet har læst manuskriptet, og de elsker det. Ruben har skrevet under. Det handler kun om at få lavet aftaler med castet.”

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: