Biograf-udgaven af “Deadpool 2” var lige under to timer – men nu er der meget mere Deadpool på vej!

Over 20 minutters ekstra scener blev klippet fra “Deadpool 2”, siger instruktør David Leitch til Collider.

En stor del af disse kan meget vel havne i et ‘Extended Cut’, som der aktuelt arbejdes på:

”Der er et ‘extended cut’. Og jeg tror, de vil gøre det til en særlig ting… I samarbejde med Ryan Reynolds, Rhett Reese og Paul Wernick så vi får alle de jokes med, vi vil,” siger David Leitch til CinemaBlend.

Der bliver altså arbejdet på en forlænget udgave af “Deadpool 2” i samarbejde mellem instruktør, manuskript-forfattere og “Deadpool”-hoedrollen, Ryan Reynolds.

Spørgsmålet er så, om man sætter den op i biografen som en sær-release – eller det kun bliver til hjemmebiografen?

Fox-Marvel-kollegaen “Logan” udkom i en sær-udgave i sort/hvid, der endte med at få ny dansk biograf-premiere.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 KeeZ 6 år siden

Jaaaaaaaaaaaaaah! :D

Skriv ny kommentar: