Efter Walt Disney Pictures i sidste måned besluttede at droppe ud af produktionen på den tredje film i eventyrfranchisen “Narnia”, har det været usikkert, om Walden Media kunne rykke fremad med den planlagte nye film “Morgenvandrerens rejse”. Men nu har 20th Century Fox overtaget co-produktionen på filmen og vil derved dele udgifterne til projektet med Walden.
Fox og Walden har allerede en eksisterende aftale, og Fox blev derved som de første tilbudt at overtage franchisen, efter Disney bakkede ud pga. budgetuoverensstemmelser. Fox har heller ikke været helt glade for det planlagte budget og har trimmet omkostningerne ned til ca. $140 mio. dollars, hvor forgængeren, “Prins Caspian” havde et budget på $215 mio.
20th Century Fox håber på, at “Narnia: Morgenvandrerens rejse”, som bliver betragtet som en mere familievenlig film, vil høste ligeså stor lukrativ succes som den første “Narnia”-film fra 2005, der omsatte for $745 mio. på verdensplan.
De to filmselskaber er for tiden ved at gennemgå budget og manuskript, og hvis alt går efter planen, forventes det, at optagelserne til filmen kan blive påbegyndt til sommer med en premiere i julen 2010 for øje.
#11 filmz-TheNthDoctor 15 år siden
christ....