Den længe planlagte filmudgave af tv-serien “24 timer”, der første gang blev omtalt tilbage i 2003, vil muligvis foregå i Europa – hvis den da nogensinde ser dagens lys.

Ved et nyligt interview med Digital Spy fortalte Kiefer Sutherland, at man undersøger mulighederne for, at filmen kan udspille sig et andet sted end i USA.

”Det er noget, vi har talt om, fordi jeg synes, at det fantastiske ved Europa – når det gælder ’24’ – er, at det kan lade sig gøre at tage fra Prag til London i løbet af en dag.”

Sutherland har tidligere fortalt, at filmen ligesom tv-serien vil udspille sig over 24 timer, men i modsætning til serien vil den ikke benytte sig af den såkaldte realtime-effekt. I stedet vil filmudgaven blive en totimers repræsentation af et døgn.

Hvornår optagelserne går i gang vides endnu ikke. Sutherland udtalte til Digital Spy: ”Forhåbentlig vil det blive før, at Jack er 85 år.”



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#11 Hostrup 15 år siden

#10

Jamen det er da godt der er en 24 fan mere :)

Kan dog ikke se hvordan Lost genopfinder sig selv?

Godt nok er de tidligere flashbacks lavede om til timetravel i det seneste afsnit, det er dog hardly en genopfinding af sig selv. Lost er helt klart en interessant serie, men pas nu på du ikke forveksler gode cliffhangers og plot twists med originalitet.
Gravatar

#12 cheops 15 år siden

Jeg synes stadig at 24 holder hele vejen, og jeg æder det hele råt! Synes det er knaldgod underholdning, og spæninden er som regel også altid i top. Glæder mig til sæson 7 kommer til Danmark.

Ang. filmen - er der ikke allerede lavet én 24-film? Synes da jeg så dvd'en i en eller anden online butik for nylig...
Gravatar

#13 Slettet Bruger [1222510721] 15 år siden

Gravatar

#14 corleone82 15 år siden

#13 nej: Redemption var bare bindeled mellem to sæsoner og var en direkte til dvd film
Gravatar

#15 Slettet Bruger [1222510721] 15 år siden

Ja, det har jeg skam forstået, men #12 sagde, at han mente han havde set en 24-film i en online butik. Det kunne da sagtens være den, jeg linkede til.

Skriv ny kommentar: