MTV overdrive kan nu fremvise et 7 minutters klip fra Warner Bros. Pictures’ kommende katastrofefilm “Poseidon”, der har Wolfgang Petersen (“Troja”, “The Perfect Storm”) bag roret og Kurt Russell og Richard Dreyfuss på rollebesætningen.
Filmen er et remake af katastrofefilmen “S.O.S. – Poseidon kalder” fra 1972, der fortæller historien om de overlevende på det nødstedte skib S.S. Poseidon, som må forsøge at finde vej gennem skroget på det kæntrede skib, så de kan komme op til overfladen.
Desuden medvirker Emmy Rossum og Mike Vogel i eventyret om de stakkels folk, der snart befinder sig på dybt vand. Romanen, som filmen bygger over, er skrevet af Paul Gallico. Filmen får dansk premiere 28. juni.
#1 Lyhne 18 år siden
Jeg har læst et review af en tidlig screening fra aicn.com hvori der står at der ikke rigtig er nogen form for karakter udvikling i filmen... det kan man selvfølgelig ikke se ud fra traileren og jeg tror da nok, at jeg vil se filmen for selv at bedømme om det er sandt eller ej.
#2 runehansen76 18 år siden
www.FaceBook.com/runehansen76