Hollywood skal nu medvirke til at genstarte biograferne i Kina.

De har været lukket de seneste to måneder. Nu begynder de kinesiske biografer så småt at åbne igen – 600-700 holder allerede åbent med flere på vej.

Nu er biografernes problem, at der ikke er nye premierefilm på vej i de næste mange uger og måneder.

Hollywood-film som “No Time to Die”, “Mulan”, “Fast 9”, “Black Widow”, “Wonder Woman 1984” og “Minions 2” er alle blevet udskudt på grund af coronakrisen.

I stedet er biograferne i Kina udelukkende åbnet med lokale titler som “Wolf Warrior 2”, “The Wandering Earth” og “Wolf Totem”. Men nu er der hjælp på vej fra Hollywood.

Således er det nu bekræftet, at de kinesiske biografer snarest vil give repremiere på syv storfilm fra Hollywood.

Der er tale om “Avatar” – der dermed har muligheden for at overtage Box Offive-førstepladsen fra “Avengers: Endgame” – samt Christopher Nolan-filmene “Inception” og “Interstellar”, skriver The Hollywood Reporter.

Læs også ‘Avengers skal redde corona-ramte biografer: Mulig repremiere på 4 MCU-film‘.

Derudover giver Marvel Studios kinesisk repremiere på de fire MCU-film “The Avengers”, “Avengers: Age of Ultron”, “Avengers: Infinity War” og “Avengers: Endgame”. Sidstnævnte får dermed muligheden for at forsvare sin førsteplads mod “Avatar”.



Vis kommentarer (10)
Gravatar

#1 brianhenneberg 4 år siden

Det passer jo fint med at det er Kina-publikummet, som driver mainstream-filmbranchens kurs for tiden. Kineserne vil primært have store kendte titler, sequels af noget de allerede kender og gerne action/superhelte. Det må vi andre så døjes med. Vi er dog selv skyld i det er endt der, grundet manges lemfældige forhold til ophavsret i Piratebay tiderne. Det er ikke let at tjene penge på film i dag, så det største publikum, det kinesiske, får lov at sætte dagsordenen. Derefter følges der op med merchandise og sequels.
Gravatar

#2 BlackJesus 4 år siden

Måske har du ret, men selv i europa er disse titler også dem der tjener mest. Marvels film vinder altid over de andre store titler i europa. Så vi er jo lidt selv ude om det. Men det sagt skal du tænke på at der bor næsten 1,4 milliarder mennesker i kina og det er mere end europa og nordamerika sat sammen. Vil være underligt hvis de ikke også havde en indflydelse.
Gravatar

#3 MacGuffin 4 år siden

Sludder og vrøvl #1.
Det er blot Filmz der kun omtaler ca. 20% af filmene der årligt udsendes i biograferne. Og det er præcis de film du øjensynligt ikke bryder dig om.
Der er dog hvert år 200 film i danske biografer som ikke falder i den kategori.
Gravatar

#4 MacGuffin 4 år siden

Men ellers flot clickbait overskrift.
Der mangler vist "i Kina".
Ah ja, men så mister artiklen jo noget af interessen.
Gravatar

#5 Geekalot 4 år siden

Lidt lige som dig.....
Gravatar

#6 kblood 4 år siden

#3 Ja, jeg troede efterhånden at myten om at piratkopiering er skyld i manglende omsætning for biografer osv. var ved at være død... men der ser ud til stadigt at komme nogen engang imellem som stadigt tror på det, på trods af de adskillige undersøgelser der viser at det er minimalt hvis det har nogen effekt på salget af biografbilleter og film
Gravatar

#7 Justin 4 år siden

brianhenneberg (1) skrev:
Det må vi andre så døjes med. Vi er dog selv skyld i det er endt der, grundet manges lemfældige forhold til ophavsret i Piratebay tiderne.

Hvis producenterne havde kørt med globale premierer ville det have dræbt meget at det, men når man nogle gange kunne købe dvd’en på Amazon før den danske premierer, så gider folk bare ikke at vente.
Gravatar

#8 Justin 4 år siden

kblood (6) skrev:
#3 Ja, jeg troede efterhånden at myten om at piratkopiering er skyld i manglende omsætning for biografer osv. var ved at være død... men der ser ud til stadigt at komme nogen engang imellem som stadigt tror på det, på trods af de adskillige undersøgelser der viser at det er minimalt hvis det har nogen effekt på salget af biografbilleter og film

Den er død for alle der ikke arbejder for biograferne.
Gravatar

#9 brianhenneberg 4 år siden

Gravatar

#10 MacGuffin 4 år siden

#6: Jeg har ikke forholdt mig til pirateri overhovedet i mit indlæg, så aner ikke hvor det kommer fra.
#5: Søg hjælp. Dine indlæg er jo ren hetz. Men fortsæt blot dine tåbeligheder. Jeg har sat dig på blokér, så kan ikke læse det.

Skriv ny kommentar: